Kashmir vender tilbage med seks vinger

28Januar

Bandet giver bittersød smagsprøve på sit syvende album med førstesinglen ’Seraphina’.

Kan man mindes en smertelig afsked med varme – og fejre det, der engang var? Er der lys for enden af tunnelen? ’Seraphina’mere end antyder det.

Den gribende hymne er singleforløberen til Kashmirs i spænding ventede syvende album, som markerer en ny begyndelse og har budt på bandets hidtil mest inspirerede skaberproces.Albummet har fået navnet, E.A.R, og udkommer i Danmark mandag 18. marts.

Indtil videre kan Kashmirs talstærke publikum i ind- og udland roligt opbygge forventningens glæde med ’Seraphina’. Selvom temaet er afsked, oser førstesinglen af håb og livsappetit. Forsanger Kasper Eistrup fortæller:

»’Seraphina’ er en sang om at tage afsked med et menneske af stor personlig betydning, uden mørke tanker, og i stedet huske de gode ting, der har været. Og derfor er sætningen ’don’t mourn the dead, but celebrate the life they gave’ også helt central for sangen. Den kan være til en kæreste eller et familiemedlem eller en god ven på vej videre i livet, mod lyset, døden eller glemslen. Seraphina er navnet på en engel fra bibelen som bærer seks vinger, men ellers har sangen intet religiøst tema. Egentlig var det bare et ord, jeg godt kunne lide.”

Henrik Lindstrand forklarer, at nummeret repræsenterer Kashmirs musikalske retning på det kommende album:

»Den blev til i en positiv og umiddelbar ånd ligesom resten af albummet. Vi sagde, meget bevidst farvel til at arbejde sammen med store amerikanske producere, der har fulgt os på de foregående albummer. Målet var at komme tættere på produktionen og udtrykket. Jeg kan ikke huske, at vi har haft en så legende og umiddelbar pladeindspilning før. Alle beslutninger blev taget ud fra, hvordan følelsen omkring den pågældende sang var på lige netop dét tidspunkt.«

Som resten af E.A.R. blev ’Seraphina’ til gennem en kollektiv indsats, hvor tidligere arbejdsprocesser og normer blev udfordret

»Efterfølgende har vi ikke finpudset overdrevent på nummeret, men i stedet holdt fast i energien fra en af de første indspilninger. I dag hører jeg ’Seraphina’ som et intuitivt og psykedelisk soulnummer

Kashmir kan opleves live følgende steder:

23. marts Falconér Salen København

4. april Musikhus Aarhus, store sal5. april Aalborg Kultur & Kongrescenter

’Seraphina’ er i denne uge Ugens Uundgåelige på P3.

Albummet E.A.R. udkommer 18. marts.

itunes

TDC Play



Flere Nyheder