Provokerende debutsingle fra ny kvinde i FlexMusic – Jytte

21April

Det lollandske musikfællesskab, FlexMusic, der huser artister som Jimilian og Blak, har budt velkommen til den første kvinde i selskabet, Jytte. Debutsinglen Boytoy udkommer i dag, og med som feature er Flex-kollegaen Blak.
Vælter dem som Domino,

Former dem som PlayDough,

Stabler dem ligesom Lego

Jytte provokerer på debutsinglen Boytoy, der som titlen antyder ikke handler om legetøj i traditionel forstand, men om det mandlige køn, som hun i teksten udnytter til sin personlige underholdning og komfort.

”Jeg har længe leget med idéen om, at skrive en sang, der kunne vende de typiske kønsroller om, og sætte kvinden i den position, hvor man taler om det andet køn som et objekt. Det er provokerende, men det er ren gengæld for de utallige gange kvinder er blevet sunget om som nogen, der kan bruges til mænds fornøjelse”, fortæller Jytte om teksten til nummeret.

Boytoy er første single fra Jytte, der ligeledes er det første kvindelige medlem af FlexMusic, der står bag hits som Sommer Sindssyg, Klip og Nede Mette. Med på nummeret er da også Flex-artisten Blak.

”Jeg mødte Flex-drengene til en studiesession, jeg var til på Vesterbro. Jeg spillede Boytoy for dem, da det stadig bare være en demo, og så var Blak klar på at være feature. Heldigvis, for jeg synes virkelig, han sætter prikken over i’et på tracket som det mandlige modstykke til mig”, forklarer Jytte.

Boytoy er produceret af Alfred Thomas og udkommer fredag den 21. april.



Flere Nyheder