Please install minimum flash player 7.0.0
Download at www.adobe.com
25.11.2011

Anmeldere i ind- og udland hylder D-A-D

Abs:olu:t:ge:nia:l! Syd for grænsen og øst for Øresund jubler de over det seneste udspil fra D-A-D. Herhjemme stemmer kritikerne i koret: Spring på D-A-D-ekspressen.

Elleve albums inde i karrieren får D-A-D stadig lytterens indre rockhund til at glamme. Og rundt om i Europa bliver der bjæffet store roser i retning af det danske bad for udspillet ”DIC.NII.LAN.DAFT.ERD.ARK”.

Hos vores ølglade naboer hinsidan hedder det ”Dic.nii.lan.daft.erd.ark' - den skålar vi för!” på den store hardrockhjemmeside, Hallowed, og i bandets andet hjemland – Tyskland – er de ved at gå bagover af begejstring. Home-of-rock leger med bandets egen typografi, når de skriver: ”Abs:olu:t:ge:nia:l!” Metalhammer giver 5/7, og Musikreviews.de kalder albummet det mest overbevisende siden ”Riskin’ It All”. Og det er blot et udvalg fra myriaden af tyske rockmedier.

- Det går op og ned i showbusiness, og lige nu går det op, så vi er meget glade. Vi kan se, at det har båret frugt, at vi har turneret på alle de små rockklubber, siger Jesper Binzer og tilføjer:

- Og at vi har spillet på en masse heavyfestivaler, hvor vi var de eneste, som ikke troppede op i sort.

På den måde henviser han også til albummets undfangelse og stil, som i høj grad blev præget af bandets heftige turnéprogram. Det er nemlig blevet deres måske skarpeste og mest kontante rock ’n’ roll-album nogensinde. Et resultat, som også har vundet indpas hos de danske anmeldere.

”Intet at diskutere – D-A-D er tilbage i topform”, konstaterer Politiken, mens Berlingske Tidende skriver om ”potent og vedkommende D-A-D”, og Gaffa opfordrer alle til at ”springe på Disneyland-ekspressen”.

Det er altså et D-A-D spækket med selvtillid, der i den kommende tid optræder i tv-shows både i ind- og udland, og som til februar drager på en omfattende europaturné.

I dag bliver det offentliggjort  at D-A-D ligger på en flot #2 på den danske hitliste, kun overgået af Rasmus Seebach 

23.11.2011

Thomas Ring udgiver julesingle og EP

I marts udgav Thomas Ring sit debutalbum ”Wrong Side Of The Daylight”.

Nu følger han op med EP’en ”Another Side Of The Daylight” og slår fast, at der er meget mere, hvor det kommer fra.

EP’en udkommer 1. december og indeholder 4 sange.

Julesinglen ’My Hand In Your Pocket’, akustiske versioner af albummets to singler ’Break The Silence’ og ’Leave A Light On’ samt nummeret ’Diamond’, der ikke tidligere har været indspillet, men absolut ikke er nyt for hans koncertpublikum. Sangen har været en del af setlisten henover foråret og sommeren, hvor Thomas og hans band har turneret intensivt på landets spillesteder og festivaler.

”Jeg skrev ’My Hand In Your Pocket’, da vi lavede de allersidste indspilninger til albummet mellem jul og nytår sidste år. Det var vinter, det sneede… og så kom den her sang altså ud. Jeg er rigtig glad for den sang, fordi jeg synes den rammer den melankolske stemning, der - blandt meget andet - også er en del af denne tid på året” fortæller Thomas Ring og fortsætter:

”Ideen med EP’en var at tage nogle af mine sange fra albummet og genindspille dem i lidt mere akustiske versioner. Alle indspilningerne er lavet med udgangspunkt i mig med en guitar eller et klaver – sådan som sangene er skrevet”.

Efter nytår går Thomas Ring i gang med sit andet album, der forventes at udkomme i løbet af 2012.



Se video fra studiet om tilblivelsen af EP’en her.
Smuglyt julesinglen her

22.11.2011

Leonard Cohen slipper nyt nummer

Sangen ”Show Me the Place” bliver lagt til stream på Cohens hjemmeside i dag. Det er første smagsprøve fra den 77-årige canadiers første album i otte år. Albummet – med titlen ”Old Ideas” – kommer til januar.

Ved koncert efter koncert har Leonard Cohen de seneste år understreget sit respektaftvingende niveau som sanger og sangskriver og sin uomgængelige rolle i musikhistorien. Det er ikke en anden ungdom, men snarere end fjerde eller femte for en mand, der blev født før Elvis Presley.

Nu sætter han trumf på ved at udsende sit første album i otte år, og allerede i dag kan man høre den første smagsprøve. Nummeret ”Show Me the Place” bliver nemlig lagt ud som gratis stream på http://www.leonardcohen.com/ klokken 18.01 dansk tid.

Selve albummet ”Old Ideas” lander 30. januar. Det bliver karrierens tolvte siden debuten i 1967, og som altid kommer det på Columbia Records. Her kaster Cohen sig ud i velkendte brydekampe med de største eksistentielle spørgsmål – livet, døden, kærligheden, troen – over 10 af sine mest spirituelle sange nogensinde.

Indspilningerne begyndte i januar 2011, men flere af numrene har været undervejs i årevis. Blandt andet har han allerede spillet ”Lullaby” og ”The Darkness” live. Albummet er produceret af Patrick Leonard, Anjani Thomas, Ed Sanders og Dino Soldo, mens sangerinderne Dana Glover, Sharon Robinson, The Webb Sisters og Jennifer Warnes støtter op om Cohens karakteristiske baryton.

Cohen har besøgt Danmark fire gange de seneste år. Først Rosenborg Slot i København og Rådhusparken i Århus i juli 2008, siden Forum i København i august 2008 og senest Fruens Bøge i Odense i august 2010. Samtlige koncerter blev rost til skyerne af et enigt anmelderkorps.

Gennem karrieren har Cohen solgt mere end 21 millioner albums, og hans sange er blevet tolket af navne som Bob Dylan, Nina Simone, Johnny Cash, Lou Reed, Tori Amos, Nick Cave, Joan Baez, Jeff Buckley, R.E.M., U2 og Rufus Wainwright. Han har modtaget Grammy Lifetime Achievement Award og er medlem af såvel Rock & Roll Hall Of Fame og Songwriters Hall Of Fame. 

22.11.2011

Bruce Springsteen tager på tour i 2012, og udsender nyt album.

Nu er det bekræftet på hans hjemmeside, at Springsteen turnerer i Europa til sommer med The E-Street Band, og at de er næsten færdige med indspilningerne af et nyt album, der udkommer i 2012.

4 koncerter i England er bekræftet, og senere i denne uge offentliggøres flere europæiske koncerter. Meget tyder på en koncert i DK.

Det er første gang, at Bruce Springsteen og The E-Street Band turnerer uden saxofonisten Clarence Clemmons, der døde i juni.

Hele albummet skulle – ikke bekræftet endeligt, være indspillet af/med Springsteen og The E-Street Band.

Der kommer mere info i løbet af de næste dage på

http://www.brucespringsteen.net/news/index.html 

09.11.2011

D-A-D går i dametøj i ny musik video

D-A-D og opsigtsvækkende videoer går hånd i hånd som rock og roll. Med videoen til ”I Want What She’s Got” hiver bandet endnu en kanin op af hatten.
Se den her!

Der er høje hæle og høj rock ud over det hele, når D-A-D i dag sender deres nye video på gaden. Gruppen optræder nemlig som drags på billedsiden til gruppens seneste single ”I Want What She’s Got”. 

- Den grundlæggende idé var at få noget kvindelighed i videoen, uden det blev tits and ass. Og når sangen nu handler om, at ’åh, jeg vil gerne have den kvindelige nærvær og intimitet’, var det oplagt, siger Jesper Binzer.

På den måde træder videoen ind i bandets tradition for at lave videoer, som får publikum til at spærre øjnene op. Og fra bandets side var der ingen tvivl eller forbehold, da først idéen om dametøj var smidt på bordet.

- Vi har kæmpet en del mod at blive puttet i den der brovtende, lædervestklædte, testosteronrockbås. Men vi har altid haft en feminin side, og tanken om at trække i dametøj har været oppe før. Nu kom der endelig en anledning, siger Cobber og tilføjer:

- Det er selvfølgelig sjovt at se os gamle gubber i dametøj, men er også blevet en slags installation, som kommenterer på kønsroller.   

- Og så har vi fået en helt ekstrem stor respekt for kvinder, der kan holde ud at gå rundt i høje hæle i flere timer, siger Jesper Binzer.

Videoen er instrueret af Stevan Treshow, der debuterer som musikvideoinstruktør for D-A-D.

Om blot en uge udkommer D-A-D’s 11. album ”DIC.NII.LAN.DAFT.ERD.ARK”.

Et album, hvor gruppen har skåret helt ind til rockbenet og lavet deres hidtil mest stramme og kontante udspil – produceret af Nick Foss, som også stod bag hovedværker som ”No Fuel Left for the Pilgrims” og ”Everythings Glows”. 

07.11.2011

JØRN HJORTING VAR DANMARKS FACEBOOK – FØR FACEBOOK!

Borgen, Forbrydelsen, Livvagterne, Ørnen, Krøniken, you name it -  listen er lang over succeser fra DR, som lægger gader og stræder øde søndag efter søndag. Og med rette: Højt tempo, sex og suspense, replikker i skabet og seje chicks og friske fyre. Jo, der er ikke noget at sige til, at søndag aften foran flimmeren er hellig for familien Danmark.

Men prøv engang at vend alle udsagnene på hovedet: God tid, hænderne over dynen og absolut intet drama, hyggelig snak og helt almindelige, høflige mennesker. Og så i radioen. På en onsdag formiddag. Det var opskriften på en blockbuster for mere end 40 år siden, hvor DR introducerede De ringer, vi spiller og nærmest fik flere lyttere end samme hus har seere i dag til søndagsdramaen.

Jørn Hjorting var interaktiv radio, før ordet fandtes. Han var facebook, før Mark Zuckerberg kunne stave sig frem til Z i alfabetet, og han var twitter før twitter. Han var centrum for de små, daglige opdateringer i danskernes liv, når han loddede stemningen rundt omkring på land som i by. Han talte lige godt med alle, for han var interesseret og nysgerrig, men aldrig nyfigen. Han var indbegrebet af ’respekt’ for andre mennesker, før hiphopperne annekterede ordet og gjorde det til en floskel.

 I dag er ”taleradio” stadig populært, og et program som Mads og monopolet bekræfter, at der er andre end nationaldigteren Dan Turèll, der holder af hverdagen. Der er stadig mange i Danmark, som kan lide at spejle sig i naboen eller bare gerne høre om de oplevelser, der finder sted inde på den anden side af væggen eller hækken. Akkurat som de ville dengang i september 1968, da Jørn Hjorting gik i luften med Danmarkshistoriens populæreste radioprogram nogen sinde.

De ringer, vi spiller er således ikke bare et stykke dansk radiohistorie. Det er også dansk kulturhistorie. Og med udgivelsen af 3cd-sættet De ringer, vi spiller er det nu muligt at rejse tilbage til dengang, Jørn Hjorting sad ved mikrofonen og bød lytterne indenfor.

Album ude 14. november 

07.11.2011

Camille Jones laver single med Steffen Brandt - På Camille Jones’ initiativ

Det siger alt om Camille Jones’ dristighed og vilje til at gå nye veje, at hun sagde ja til at skrive en dansk tekst til et samarbejde med Steffen Brandt. Men det var også med en ærefrygt, fortæller hun.

Det kræver en solid portion mod at skrive en tekst på dansk til Steffen Brandt, men selvfølgelig turde Camille Jones. For den danske sangerinde og sangskriver har brolagt sin karriere med at gøre alt det, de færreste tør, og nu har hun udsendt singlen ”En verden perfekt”, hvor hun og Brandt synger hendes danske tekst.

Det krævede dog en dyb indånding, da hun gik i gang med lyrikken.

Jeg vidste det skulle være en tekst med tyngde, for det har han, men jeg er ikke selv 25 år længere, så det gav mening at synge om noget andet end, hvad der sker på klubben under discokuglens lys, siger Camille Jones.

 Hun tog udgangspunkt i forlægget for singlen: TV-2’s ”Vi skaber en verden perfekt” fra 1982. Og det resulterede i en personlig tekst om at skabe sit eget liv ud fra evigt skiftende betingelser.

 Steffen Brandt bifaldt straks Jones’ lyrik, og deres samarbejde gled på skinner – de åbenlyse forskelle til trods.

 Vi kommer  to vidt forskellige steder fra, rent musikalsk. Men vi forstår, hvad hinanden laver. Og jeg var helt tryg ved Steffen Brandt, selv om det kan være svært at blotte sig for en, man ikke kender, siger Camille Jones.

 ”En verden perfekt” blev realiseret med produktion fra Gauzz og co-produktion fra Key N’industry. I sin 2011-version trækker nummeret på dubstep og dance, men man fornemmer fortsat bunden af 80’ersynth.

 På den måde cementerer singlen på Camille Jones’ position som en af de mest aktive og idérige kunstnere inden for netop de elektroniske genrer. Den position har hun haft, siden singlen ”The Creeps” gik nummer ét på den engelske Dance Chart i 2007. Men med fem soloalbums går hendes meritter som sangskriver og sangerinde langt tilbage. Allerede i 2001 var hun nomineret i kategorien Årets Danske Sangerinde ved DMA, og i 2009 var hun nomineret i kategorien Årets Danske Electronika-udgivelse. Samme år var ”Difficult Guys” nomineret til P3 Hittet ved P3 Guld, og nummeret “Someday” til filmen

“To verdener” var nomineret til en Robert.

Se Camille Jones og Steffen Brandt i studiet på nedenstående link.

Youtube Link: http://www.youtube.com/watch?v=kAZERUCjArs 

06.11.2011

Kashmir fejrer jubilæum med Katalogue

Efter 20 år, seks albums og en bunke ep’er kaster Kashmir blikket tilbage over en karriere, der har været præget af konstant kunstnerisk udvikling. Det fejres med udgivelsen Katalogue, der udkommer 11.11.11 og indeholder 32 nøglenumre udvalgt af bandet selv.

Rejsen starter med det nye og hidtil uudgivne nummer ”Electrified Love” og tager lytteren med helt tilbage til DM i Rock ’93, hvorfra en live-optagelse længe har ventet på at blive hørt.

I år er det 20 år siden, at Kasper Eistrup, Mads Tunebjerg og Asger Techau  dannede et band på Kastanievej Efterskole på Frederiksberg. Et band, der sidenhen fik svenskeren Henrik Lindstrand ombord og undervejs blev et af de største og mest toneangivende danske rockbands nogensinde.

Nu gør Kashmir en foreløbig status over to årtier, hvor de gang på gang har skrævet over hegnet til nye musikalske landområder og hver gang har lokket publikum med sig. For 11.11.11 bliver jubilæet markeret med Katalogue, som samler 32 numre fra bandets karriere. Fra de første pladers overrumplende legesyge til de seneste års helstøbte intensitet. Og på vanlig Kashmir-maner har bandmedlemmerne engageret sig dybt i processen.

- Vi føler, at vi nu har et katalog, som er så ekspansivt, at vi kan tillade os at lave en kompilering. Så vi har alle sammen sat os ned og hørt det hele igennem, og vi har brugt en masse tid på at diskutere, hvad der var vigtigt at få med. Vi har forsøgt at skabe et harmonisk forløb, som samtidig viser de forskellige facetter og guider lytteren. For vi har været mange steder igennem vores karriere, siger Kasper Eistrup.

Bandet giver på den måde også rum til sange, som ikke hører hjemme på nogen af de seks studiealbum – eksempelvis ”Splittet til atomer”, godnatsangen fra Det Elektriske Barometer, og det hidtil uudgivede nummer ”Electrified Love”, som blev skrevet op til udgivelsen af Trespassers.

Se bandet fortælle om tilblivelsen af Katalogue her

31.10.2011

Kashmir udsender singlen “Electrified Love” idag

I dag udsendes det hidtil uudgivne track ”Electrified Love” som single-forløber til opsamlingen Katalogue

”Electrified Love” blev skrevet op til de seneste album ”Trespassers”, men da albummet skulle finde sin endelig form, var det brikken, der ikke ville passe:

”Vi kunne ikke finde en plads på pladen til det, men vi har hele tiden været glade for det og syntes, at det var synd, at folk ikke fik det at høre”,
siger Kasper Eistrup.

Det bliver der heldigvis lavet om på fra i dag af.

Opsamlingen Katalogue, der indeholder 32 nøglenumre udvalgt af bandet selv, udkommer 11.11.11 i anledning af bandets 20 års jubilæum.

  • Hør preview af Electrified Love her.
  • Se bandet fortælle om tilblivelsen af Katalogue her.
  •  

    14.10.2011

    D-A-D - DIC. NII. LAN. DAFT. ERD. ARK - Ude 14. november

    D-A-D har aldrig givet køb på at være andet end rendyrket rock ’n’ roll. Jesper, Stig, Laust og Jacob er det eneste danske ”supermodel- band” tilbage fra de-glade-monopolers-tid.  Og deres nye album bugner af rock fra før verden gik af lave. DIC.NII.LAN.DAFT.ERD.ARK er tilbage.

    Det er album nummer 11, men D-A-D lyder som fire drenge, der lige har opdaget rock ’n’ roll. De er nemlig nået helt ind til rockkernen, og derfor er albummet, som kommer den 14. november, også opkaldt efter bandet selv. Det røber bandet nu.

    - Hvordan er det med alle de år på bagen og alle de los i røven at stå som en hanelefant i midt-40’erne? Det er halvt en løftet pegefinger og halvt en selvhjælpsbog til at leve moralsk på en umoralsk måde. Det er så navlebeskuende, at det bliver universelt, siger Jesper Binzer. 

    Første single, den rockede og bastardbluesede ”I Want What She’s Got”, er allerede ude, og der venter mere fra samme skuffe. Såvel singlen som det kommende album repræsenterer nemlig en genforening med produceren Nick Foss, der tidligere har stået bag D-A-D hovedværker som No Fuel Left for the Pilgrims og Everything Glows.

    Se et klip fra kommende video her

    11.10.2011

    Anmelderne jubler: Ryan Adams er tilbage!

    Adams har skabt sit bedste album længe, lyder det fra verdens førende musikmedier.”Ashes & Fire” cementerer dermed amerikanerens position som en af tidens største sangskrivere. Det udkom i  mandags.

    Amerikanske Ryan Adams har længe balanceret på grænsen mellem gal og genial. Men at dømme efter de første anmeldelser af hans nye album ”Ashes & Fire” har han nu stillet sig på den geniale side. De ligger nemlig entydigt i den positive ende og understreger, at Adams har fundet ind til kernen af sit talent: Intensiteten og den gode sang.

    Det store musikmagasin, Q, kalder albummet ’det bedste i et årti’, Mojo jubler ’han er tilbage’, og BBC skriver, at albummet ’giver mere og mere ved hver gennemlytning og viser en kunstner som modnes med elegance …’ Herhjemme har Gaffa været først ved tasterne og slår i deres femstjernede anmeldelse fast, at ’Adams er tilbage på den sangskrivermæssige bjergtinde, hvor han hører til.’

    Andre danske medier, såsom Jyllandsposten og Soundvenue er ligeledes begejstret for den poetiske melankoli, der hersker på albummet og giver ”Ashes & Fire” henholdsvis 4 og 5 stjerner.

    I Ryan Adams’ hjemland bruger det centrale magasin Entertainment Weekly den amerikanske karakterskala med bogstaver, og her er Adams helt oppe på et B+, mens den vigtige musikside Consequence of Sound giver fire ud af fem stjerner.

    ”Ashes & Fire” er Adams’ første udspil på legendariske Columbia Records, der huser navne som Bob Dylan, Leonard Cohen og Bruce Springsteen. Det er produceret af Glyn Johns, der har været en fast bestanddel af studieeliten, siden rocken var spæd. Gennem årene har han arbejdet med blandt andre The Beatles, The Rolling Stones, Bob Dylan, The Kinks, Led Zeppelin, Eagles, Eric Clapton og The Clash. Tidligere har Adams arbejdet sammen med Johns’ søn Ethan Johns, der producerede blandt andet hovedværkerne ”Heartbreaker” og ”Gold”.

    En anden central spiller på ”Ashes & Fire” er Norah Jones, som lægger sin fine vokal til en række numre.

    ”Ashes & Fire” albummet kom mandag d. 10. oktober, og Ryan Adams følger udgivelsen op med en koncert i Danmark. Den 13. november optræder han i Musikhuset i Aarhus. 

    09.06.2011

    Veto parate med spin-video

    - Videoens handling er en abstraktion over tekstens tema om politisk spin. Den er et billede på, hvordan spin kan være med til at manipulere det politiske landskab og fjerne den frie, legende tanke, så alle til sidst tænker ens. Videoen er et billede på det skred, der sker, når vi som individer lader os påvirke og skræmme af medierne, siger han.

    Printzlau har tidligere stået bag blandt andet videoen til Kashmirs ”Still Boy”, som sikrede ham en Gaffa Award for Årets Danske Musikvideo.

    Veto har været på turné i Europa henover foråret og gør nu klar til at lægge de danske festivaler ned. Foruden Roskilde Festival er gruppen blandt andet at finde på NorthSide, Smuk Fest, Nibe Festival og Samsø Festival.

    Se videoen til ”Spun” her:
    http://www.youtube.com/watch?v=DtHf4DJDNO4 

    06.06.2011

    Dansk kæmpetalent sender os til månen

    Rasmus Thudes potentiale blev sat i relief allerede i slutningen af 2010, hvor MTV troede, at hans engelske nummer, ”Take You Down”, var en ny skæring fra Justin Timberlake. Fans verden over roste Timberlake for det, og verdensstjernen måtte til sidst fortælle over Facebook, at det altså ikke var ham, men danske Rasmus Thude, som stod bag.

    Siden har Rasmus Thude taget orlov fra sine medicinstudier for at hellige sig den musik, han har dyrket hele livet. Og hos Sony Music lægger man ikke låg på forventningerne til det arbejde:

     - Rasmus er et de største talenter, jeg har set. Han har potentiale til at blive en verdensstjerne, siger direktør for Sony Music Denmark, Henrik Daldorph. 

    01.06.2011

    Sarah melder stærkt ud: Vær dig selv

    Siden sin sejr i 2011-udgaven af X Factor har Sarah pustet ud og koncentreret sig om at gøre niende klasse færdig. Men i de ledige timer har hun indspillet singlen, som er produceret af Rune Braager og skrevet af norske Berent Philip og danske Sara West. Og de har ramt den rå energi, som kendetegner Sarah og hendes unikke vokal.

    - Det er som udgangspunkt et godt popnummer, som jeg så trækker lidt i den rockede retning, afslører Sarah.

    Til singlen hører også Sarahs første musikvideo, som får premiere 24. juni.

    I øjeblikket dedikerer Sarah sin tid til eksamener, og først derefter går hun i studiet for at arbejde videre med sit debutalbum i samarbejde med blandt andre Cutfather. Over sommeren venter en række koncerter. 

    30.05.2011

    Alicia Keys fejrer 10 års jubilæum af Songs In A Minor

    Tilgængelig i en 2-CD Deluxe udgave og en 2-CD/1-DVD Collectors udgave, der indeholder det oprindelige album  samt bonusnumre, demoer, live optrædener m.m. håndplukket af Alicia til hendes fans.

    Oprindeligt blev ”Songs In A Minor” udgivet i Danmark den 23. juli 2001 og solgte mere end 65.000 albums herhjemme. På verdensplan solgte den 11 millioner eksemplarer og gav Keys hendes første fem (ud af 14) Grammy Awards bl.a. for Best New Artist, Best Song of the Year for ”Fallin” og Best R&B Album. 

    12.05.2011

    Sony Music har sommerens hits

    Chris Brown - Beautiful People

    Den amerikanske stjerne Chris Brown vendte tidligere på året tilbage med albummet "F.A.M.E"., og intet tyder på, at hans berømmelse fortager sig. Han har overrumplet alle med house-nummeret "Beautiful People", som må regnes blandt hans bedst producerede og mest ekstatiske skæringer til dato. MTV har allerede meddelt, at det "ikke bare er én af årets mest overraskende singler, men også én af årets bedste".

    Hør "Beautiful People" og se den officielle video hér:
    http://www.youtube.com/user/blancoynegro#p/u/0/azwv8mFiczg

    Alex Gaudino feat. Kelly Rowland
    En af feltets jokere er samarbejdet mellem den italienske DJ, Alex Gaudino, og R&B-stjernen Kelly Rowland. Sammen leverer de en moderne diskobasker med skrigmedomkvæd, knaldende pianoakkorder og hele balladen. Hvor Rowland har været fast interiør på popscenen siden dagene med Destiny's Child, slog Gaudino sit navn fast sidste år, hvor han toppede den amerikanske Billboard's Hot Dance Airplay med nummeret "I'm In Love (I Wanna Do it)".

    Hør "What A Feeling" hér
    http://www.youtube.com/watch?v=WlOd9cDJQyk&feature=fvst 

    11.05.2011

    Rasmus fra X Factor har singlepremiere i Tivoli

    Rasmus Nielsen efterlod et solidt aftryk på årets udgave af X Factor med sin stemme og drivkraft. Og kort efter showet sikrede han sig en kontrakt med Sony Music.

    Foruden den nye single arbejder han med en række sange, han selv har skrevet.

    - Jeg brænder for at fortælle gennem musik, og man kan forvente, at det bliver historier og oplevelser fra mit eget korte liv, siger Rasmus Nielsen.

    18-årige Rasmus Nielsen har spillet musik, siden han fik en guitar i børnehaveklassealderen. Ganske naturligt begyndte han at synge, og siden har han lært sig både bas, trommer og klaver. 

    10.05.2011

    Bob Dylan fylder 70

    Han er ganske enkelt gået fra at være fortolker af fortiden over at være fortolker af samtiden til at være en fortolker af sig selv. Og i og med han undervejs har udvidet repertoiret til også at rumme billedkunst, film og bøger står han i dag som den måske mest komplette kunstner - et af de få sande renæssancemennesker.

    Og det har gjort ham topaktuel selv i pensionsalderen. På internationalt plan har albummene "Time Out of Mind", "'Love & Theft'", "Modern Times" og "Together Through Life" fået stående applaus fra både kritikere og købere. Han har vundet en Oscar for sangen "Things Have Changed" til filmen "Wonder Boys", han har fået én af verdens mest prestigefyldte skribentpriser, The Pulitzer, han har udgivet første bind af sin selvbiografi "Krøniker", og han optrådte på Times' liste over de 100 mest indflydelsesrige personer i det 20 århundrede. I Danmark har han - foruden sine egne flittige besøg - været centrum for en række hyldest- og teaterkoncerter, og senest har hans kunstudstilling "The Brazil Series" haft verdenspremiere på Statens Museum for Kunst.

    Forude venter både en koncert i Den Fynske Landsby d. 27. juni og Gyldendals udgivelse af "Balladen om Bob Dylan" - en oversættelse af Daniel Mark Epsteins biografi. Så gryderne er i kog som aldrig før, og Dylan har sikkert travlt med alt andet end at fejre sig selv. Det skal ikke forhindre os andre i at sende et velment "tillykke, Bob!" 

    06.05.2011

    Tegn fra oven: AC/DC sælger 666 dvd’er

    Tallets symbolværdi stammer fra Johannes' Åbenbaring i Det Nye Testamente, hvor det er Dyrets Tal, men ofte bliver det kædet sammen med Lucifer selv. Og hvis der er nogen, som både i lyd og look repræsenterer det bæst, er det AC/DC's guitarist Angus Young, der ynder at springe rundt med horn i panden og smide om sig med djævelske riffs.

    Det er netop, hvad "AC/DC: Live At River Plate" skildrer. Hele AC/DC's rockeksplosion er nemlig blevet filmet med 32 HD-kameraer over tre koncerter i Buenos Aires. Koncerterne var et led i Black Ice World Tour, som har henrykket mere end fem millioner mennesker i 108 byer gennem 28 lande. Og både publikum og kritikere har sammenstemmende hyldet bandet for at være verdens bedste billet, hvis man søgte rock 'n' roll tappet direkte fra kilden.

    Fyens Stiftstidendes Simon Staun har allerede set optagelserne fire gange og skriver i sin femstjernede anmeldelse: "... den her koncert-dvd er med til at understrege, hvilken magi, der kan skabes, når et band vil rocke for enhver pris." 

    04.05.2011

    Thomas Ring sikrer sig guldplade

    Albummet har ligget på den danske hitliste, siden det landede d. 7. marts. Det strøg direkte ind på andenpladsen, og hér to måneder efter finder man fortsat "Wrong Side of the Daylight" i top 20.

    Selv har Thomas Ring været rundt i landet og spille numrene akustisk - bare ham og den elskede, gamle Gibson Hummingbird. Det kan man nu også opleve på hans YouTube-kanal, hvor der er lagt en række akustiske optagelser fra Baby Factory Studio op. Som lytter får man dermed mulighed for at komme helt tæt på sangene, sådan som de oprindeligt blev født, og det understreger i den grad, hvor stærk en sangskriver og performer Thomas Ring er.

    Se dem hér: www.youtube.com/thomasringmusic

    Om kort tid skyder han sin omfattende danmarksturné i gang med en koncert i Aalborg. Turnéen bringer ham vidt omkring, og der er netop offentliggjort en masse nye datoer - blandt andet kan man opleve Ring på årets Smuk Fest og Nibe Festival. 

    26.04.2011

    Ny single fra Svenstrup & Vendelboe



    Svenstrup & Vendelboe har gennem de seneste par år etableret sig, som et af de mest populære deejay- og producer-teams i Danmark og står bag nogle af de bedste remixes fra artister som Medina, Outlandish, Kato, Jokeren og Thomas Helmig. Søndag aften vandt de prisen for årets danske remix for deres bearbejdning af "Vi To" (Medina). 

    19.04.2011

    FRANK ZIYANAK LEVER!

    13.04.2011

    Rasmus debuterer til maj

    Han har været i studiet med Cutfather gennem den seneste måned, og den rutinerede producer er glad for Rasmus Nielsens attitude.

    - Rasmus har simpelthen så meget gåpåmod og meget, han vil af med. Men han ved godt, at der ikke er nogen genveje, hvis tingene skal være i orden.  Så han knokler og tackler det hele på en rigtig sund måde, siger Cutfather.

    Første resultat af samarbejdet mellem Rasmus Nielsen og Cutfather ligger klar i slutningen af maj. Det bliver nummeret "Hør Mig Nu", som er skrevet af Sarah West og KayNdustry men samtidig arbejder Rasmus Nielsen på sine egne sange med bla. Cynosure

    - Jeg brænder for at fortælle gennem musik, og man kan forvente, at det bliver historier og oplevelser fra mit eget korte liv, siger Rasmus Nielsen.

    18-årige Rasmus Nielsen har spillet musik, siden han fik en guitar i børnehaveklassealderen. Ganske naturligt begyndte han at synge, og siden har han lært sig både bas, trommer og klaver.  

    07.04.2011

    Soulmesteren Saadiq klar med nyt album

    På Saadiqs YouTube-kanal ligger allerede et par smagsprøver - blandt andet singlen "Stone Rollin'". Se kanalen hér: http://www.youtube.com/user/RaphaelSaadiqVEVO

    "Stone Rollin'" følger op på "The Way I See It" fra 2008. Det album modtog en flodbølge af ros, tre Grammy-nomineringer i USA og kåringen som årets album af iTunes. I forlængelse af albummet tog Saadiq på en omfattende turné, som to gange bragte ham til Danmark til maratonkoncerter, hvor amerikaneren rullede hele sit repertoire ud for et benovet publikum - se anmeldercitater nedenfor. 4. maj vender han tilbage, når han optræder i Store Vega.  

    Inden sin succesfulde solokarriere var Raphael Saadiq blandt hovedkræfterne i de toneangivende soulgrupper Tony! Toni! Tone! og Lucy Pearl. Og i sin egenskab af musiker, producer og sangskriver har han gennem tiden spillet afgørende roller for kunstnere som som D'Angelo, John Legend, Joss Stone, The Roots, A Tribe Called Quest, Stevie Wonder, the Bee Gees, The Isley Brothers, Mary J. Blige, TLC, Whitney Houston, Snoop Dogg og Earth, Wind and Fire. 

    31.03.2011

    Sebastian udgiver første egentlige studiealbum i 21 år

    Derfor ligger 10 nye sange klar, og de er i øjeblikket ved at blive indspillet med et drømmehold af hans nærmeste samarbejdspartnere: Morten Kærså, Michael Friis, Klaus Menzer, Nils Henriksen og Perry Stenbäck.

    - Det bliver en plade, som tager fat i stilen fra albummene fra 1980'erne. Som "Stjerne til støv" og "80'ernes boheme". Albums, hvor alle sange har deres egen karakter, så der er det akustiske, det rockede, det poppede og det jazzede.  Og den er meget teksttung med temaer som liv, død, kærlighed og politik. Det bærer præg af, at jeg har levet et langt liv og fået en del erfaringer, så der er ikke, så mange huller til soloer, siger den 61-årige kunstner.

    Albummet udkommer i løbet af efteråret og bliver det første reelle studiealbum siden "Miraklernes tid" fra 1990. Sebastian debuterede i 1971 og har efterfølgende solgt mere end to millioner plader. Han har spillet over 1000 koncerter, og omkring to millioner mennesker har løst billet til hans musicals. I 2004 modtog han IFPI's Ærespris ved Danish Music Awards. Gennem karrieren har Sebastian skrevet nogle af de mest uomgængelige og elskede danske sange. 

    29.03.2011

    Lisa Ekdahl slipper intime optagelser

    Hun har aldrig tidligere slået dørene op til boligen, som ligger gemt i en stockholmsk baggård og udgør centrum for hendes sangskrivning og indspilninger, men det sker her. Blandt andet inviterer hun seeren til at overvære musikalske møder med kunstnere som Robert Castle, Eric Bibb, Ane Brun og Rikard Wolff.

    Få en forsmag på filmen hér:
    http://www.youtube.com/watch?v=x5tZfaj3GHU

    "At the Olympia, Paris" føjer endnu en unik udgivelse til et allerede fyldigt og varieret katalog. Allerede som 23-årig i 1994 kom Ekdahl på alle skandinavers læber, da hun sikrede sig øjeblikkelig berømmelse med albummet "Lisa Ekdahl" og hittet "Vem Vet". Siden har hun løbende udvidet repertoiret med såvel engelsksprogede som jazz-, bossanova- og folk-inspirerede udspil. Det har også skaffet hende et stort publikum uden for Skandinavien - især franskmændene har taget varmt imod den petit sangerinde.

    I Danmark bliver der chance for at opleve Ekdahl ved to koncerter på små spillesteder. Hun optræder nemlig i Christians Kirke i København og i Ridehuset i Århus henholdsvis 9. og 10. juli. 

    28.03.2011

    Verdensstjerner donerer musik til japanske ofre

    Alle de medvirkende kunstnere, pladeselskaber og forlag har afgivet deres royalties og øvrige indtægter i forbindelse med salg af albummet for at sikre japansk Røde Kors (JRK) så mange midler som muligt. iTunes donerer ligeledes deres indtægter til JRK.

    Overskuddet fra salget går dermed ubeskåret til JRK, der vil bruge midlerne til akut nødhjælpsarbejde og efterfølgende også til genopbygning af de ramte områder.

    Tracklisting:

    1.    John Lennon "Imagine" 
    2.    U2 "Walk On"  
    3.    Bob Dylan "Shelter From The Storm" 
    4.    Red Hot Chili Peppers "Around The World"  
    5.    Lady Gaga "Born This Way"
    6.    Beyonce "Irreplaceable"  
    7.    Bruno Mars "Talking To The Moon" 
    8.    Katy Perry "Firework" 
    9.    Rihanna "Only Girl (In The World)" 
    10.  Justin Timberlake "Like I Love You" 
    11.  Madonna "Miles Away"
    12.  David Guetta "When Love Takes Over" 
    13.  Eminem "Love The Way You Lie" 
    14.  Bruce Springsteen "Human Touch" 
    15.  Josh Groban "Awake" 
    16.  Keith Urban "Better Life" 
    17.  Black Eyed Peas "One Tribe"  18.  Pink "Sober"  
    19.  Cee Lo "It's Ok" 
    20.  Lady Antebellum "I Run To You" 
    21.  Bon Jovi "What Do You Got" 
    22.  Foo Fighters "My Hero"
    23.  REM "Man On The Moon"  
    24.  Nicki Minaj "Save Me"  
    25.  Sade "By Your Side" 
    26.  Michael Buble "Hold On" 
    27.  Justin Bieber "Pray" 
    28.  Adele "Make You Feel My Love" 
    29.  Enya "If I Could Be Where You Are" 
    30.  Elton John "Don't Let The Sun Go Down On Me"
    31.  John Mayer "Waiting On The World To Change" 
    32.  Queen "Teo Torriate (Let Us Cling Together)" 
    33.  Kings Of Leon "Use Somebody" 
    34.  Sting "Fragile"  
    35.  Leona Lewis "Better In Time" 
    36.  Ne-Yo "One In A Million" 
    37.  Shakira "Whenever Wherever"
    38.  Norah Jones "Sunrise"  

    25.03.2011

    Anne Dorte Michelsen rammer hitlisterne

    Sammen med produceren Chief 1 har Anne Dorte nemlig genskabt sig selv i en moderne lydproduktion, der har givet hendes sange ny glød og tyngde.

    - Jeg føler, at tiden kalder på en ny alvor. Der har været masser af ironi og fladskærme og bøger med hurtige løsninger på livets store spørgsmål. Jeg har ingen løsninger og min nye cd er ikke sjov. Jeg har skrevet 11 sange om at slås for at holde fast i sig selv og sin menneskelighed, og om hvor vigtigt det er, at lukke andre mennesker ind i sit liv, fortæller Anne Dorte.

    Anne Dorte Michelsen drager fra d. 29. april på en mindre Danmarksturné, der tager hende rundt på landets spillesteder.

    Tourdatoer
    29/4 København, Amager Bio

    6/5 Fredericia, Det Bruunske Pakhus

    7/5 Aabenrå, Frøforsyningen

    13/5 Frederikshavn, Det Musiske Hus

    14/5 Tønder, Tønder Kulturhus

    17/5 Århus, Café Hack

    21/5 Rønne, Musikhuzet 

    24.03.2011

    Veto flytter kollektivet ud i landet

    At det er fællesskabet og den kreative samhørighed, som driver Veto står også klart på gruppens seneste udspil "Everything Is Amplified". Her er samtlige sange opstået i plenum, og det har på ny givet gruppen stor medvind. Albummet har fået roser hos samtlige medier og strøg ind på førstepladsen på iTunes, på andenpladsen på hitlisten for fysisk salg og på fjerdepladsen på hitlisten for streamede albums - kun slået af TV-2 og Melodi Grand Prix-udgivelser.

    Det er den stilskabende kvintets tredje udspil og det hidtil mest åbne og politisk artikulerede. Singlen "This Is Not" har allerede været Ugens Uundgåelige på P3, hvilket var endnu en understregning af Vetos status som et af de mest populære og anerkendte danske bands i dette årtusind. En status, som løbende er blevet illustreret af priser som P3 Guld i 2008, en Danish Music Award i 2009 i kategorien 'Årets Danske Gruppe' samt en lang række Gaffa-priser.

    Foruden de kommende ugers koncerter optræder Veto på landets største festivaler - herunder Roskilde Festival, Smuk Fest, Northside Festival i Århus.

    24/3 Aarhus, Train 21:00 - UDSOLGT

    25/3 Esbjerg, Tobakken 21:00 

    26/3 Roskilde, Gimle 21:00   

    31/3 Odense, Posten 20:00 

    4/4 København, Vega 21:00 - UDSOLGT

    2/4 Aalborg, Skråen 20:00 

    23.03.2011

    Mads Langer slipper single og albumdato

    ”Microscope” er en af de sange, jeg skrev virkelig hurtigt. Det tog mig omkring 30 minutter, og bagefter havde jeg en følelse af, at jeg ikke vidste, hvor den kom fra. Musikken er ret glad, men så kom teksterne, og ... Forhåbentlig er det en sang, der på samme tid får dig til at smile og giver dig en melankolsk følelse, afslører Mads Langer.Skibonittens tredje album ”Behold” kommer 9. maj og rummer en række sange om de største temaer i verden som liv, død og kærlighed. På den musikalske side har målet være at ramme den live-intensitet, som har kendetegnet hele Langers karriere.- Jeg er meget inspireret af den måde, jazzmusikere som Keith Jarrett slipper kontrollen over hænderne og skaber store poetiske øjeblikke via improvisation. Det samme gælder andre store kunstnere som Ryan Adams og Jeff Buckley. Jeg kan relatere til alle tre, fordi de lader sig føre smukke steder hen af deres intuition og musikalitet, og det er samme måde, min musik opstår på, siger han.Blandt samarbejdspartnerne på det kommende album finder man Martin Terefe, der har komponeret og produceret for en perlerække af navne som a-ha, James Morrison, Martha Wainwright, Jason Mraz, Cat Stevens, Heather Nova og Jamie Cullum. Desuden gæster Justin Hawkins fra The Darkness.Langer debuterede i 2006 med albummet ”Attention Please”, hvorfra nummeret ”Breaking News” var Ugens Uundgåelige på P3. Albummet blev fulgt op af ”Mads Langer” i 2009. Til maj tager Langer på en lille danmarksturné, hvor han besøger landets fire største byer11.maj 2011Magasinet, Odense12. maj 2011Store Vega, København13. maj 2011Musikhuset, Århus14.maj 2011Skråen, Aalborg 

    22.03.2011

    Melissa Horn udsender nyt album og tager på stor turné i Skandinavien

    Opfølgeren "Säg ingenting till mig", som blev udgivet i efteråret 2009,  blev en umiddelbar succes og et bevis på hvor etableret Melissa Horn var blevet. Pladen gik nummer 1 på svensk iTunes allerede dagen før den blev udgivet (!) og den fysiske udgave gik direkte ind som nummer 4 på den svenske albumhitliste. Den efterfølgende turné opnåede samme succes. Først i Sverige hvor hun spillede for udsolgte huse og efterfølgende som en del af Lars Winnerbäcks turné i sommeren 2010.

    Hver aften foran et intensivt lyttende publikum, som kunne relatere til hvert et ord. For det er nok her hemmeligheden til Melissa Horns succes skal findes. Hendes evne til at omsætte tanker og følelser til ord, der er enkle somt dagbogskriverier, men komplekse nok til at kunne sætte fingeren præcis på hvad publikum føler.

    Siden Melissa Horn debuterede i spotlightet har hun fuldendt sin intime og tankevækkende sangskrivning  med charme og karisma som liveartist. Hendes gennembrud har muligvis været af afdæmpet karakter, men hendes forhold til sit publikum brænder med en glød ingen kan komme uden om.

    D. 16. september udsendes Melissa Horns tredje album i hele Skandinavien. Den længe ventede plade følges til dørs af en omfattende efterårsturné gennem Sverige, Danmark og Norge. Med over 30 koncerter bliver det hendes største turné til dato.

    Allerede til sommer  tilbydes det danske publikum en smagsprøve på det nye materiale, når Melissa spiller en eksklusiv koncert i Tivoli d. 10. juni.

    Billetterne kan købes fra fredag d.  25 marts, kl 10.00 via www.billetlugen.dk 

    18.03.2011

    Hannah Schneider inviterer til unik intimkoncert

    - Det var godt at få andre ører på sangene og se de andre måder, musikken og teksterne kunne tolkes på. På den måde er vi kommet ind til kernen, og det hele fremstår mere nøgent, siger Hannah Schneider.

    Blandt bidragsyderne finder man Silas Bjerregaard fra Turboweekend og RebekkaMaria, som begge går på scenen med Hannah Schneider til "Window Sessions".

    - Vi sætter alle sejl til, for det bliver jo kun denne ene gang. Vi vil prøve at genskabe stemningen hjemme fra min lejlighed, så det bliver meget nært. Og så kommer der til at være en masse sjove duetter på kryds og tværs, siger Hannah Schneider.

    Sangene er blevet samlet på en CD og optrykt i et lille eksklusivt oplag, som vil kunne købes til koncerten.

    Klip fra Hannah Schneiders Window Sessions kan ses hér:
    http://www.youtube.com/user/hannahschneidertv 

    18.03.2011

    Thomas Ring topper hitlisten

    17.03.2011

    Marie Key varmer op for TV2

    I øjeblikket er hun ved at lægge sidste hånd på sit tredje album (denne gang alene uden 'Band'), der udkommer senere på året. Første single "Stå Op" kan allerede høres på P3.

    Med sig på scenen har hun Andreas Martin Sommer - bedre kendt som Maskinen i Stoffer & Maskinen - der også producerer det kommende album.

    Se hele tour-planen her: http://www.tv-2.dk/index-koncerter.html

    Hør "Stå op": http://itunes.apple.com/dk/album/id397297393Marie Key på Facebook: http://www.facebook.com/pages/Marie-Key/162787693758091?sk=info#!/pages/Marie-Key/162787693758091 

    16.03.2011

    CLARA SOFIE & RUNE RK “BYEN ELSKER DIG”

    Jo mere man lytter på det sammenhængende albums 10 stemningsfulde historier, desto mere begynder det postulat at vinde indpas.

    Her kan nævnes numre som 'Alene med mig selv', titelnummeret 'Byen elsker dig', 'Forgæves opkald' og den spritnye single 'Lever for en anden''.

    Clara Sofies følsomme og fordybende tekstunivers, og ikke mindst hendes overbevisende vokal -  hun er tidligere blevet beskrevet som "Et af dansk pops største vokale talenter" af Politikens Erik Jensen - lægger sig overbevisende op ad Rune RKs varme, catchy og altid klang- og stemningsfulde 4/4-tilgang til tingene.

    To interessante størrelser, der fra hver sin verden blander den pureste og bedste pop med bløde uimodståelige elektroniske beats.

    'Byen elsker dig' er et varmt og vedkommende album, og selvom der bliver slået store melankolske vingeslag, så forbliver både fødder og hofter solidt plantet nær dansegulvet.

    Albumreleasen 21. marts bakkes op af premieren på musikvideoen til seneste single 'Lever for en anden'. 

    15.03.2011

    Kato vinder "Årets Danske Hit" ved Zulu Awards

    "Det var en kæmpe overraskelse, og helt fantastisk at kunne modtage så vigtig en pris. Prisen er jo afgjort på publikums-stemmer og det varmer virkeligt at vide at man har den enorme opbakning", fortæller Kato ovenpå aftenens show.

    Det var derfor en top-motiveret Kato der efterfølgende gik på scenen med  U$O, Ida Corr og Camille Jones for at fremføre en special udgave af "Hey Shorty" og den aktuelle single "Sjus!".

    Kato føjer Zulu statuetten til en imponerende række af præstationer i 2010, blandt andet et salg på mere end 150.000 singler, 3 Platin singler, 6 Guld single og mere end 250 spillejobs.

    Kato udgiver den 4. april albummet "Discolized 2.0", en luksusudgave af sidste års debut "Discolized". 

    14.03.2011

    Stortalentet Lissie besøger Danmark

    Albummet indeholder blandt andet hittet "When I'm Alone", som vandt prisen som "Årets Sang" hos iTunes i England - blot én af de priser, som Lissie har fået fingrene i, for hun blev også kåret til "Årets Kunstner" af det store amerikanske kulturmagasin Paste.

    Alle har fornemmet den livserfaring og egenrådighed, som ligger bag hendes rustikke vokal og tæft for klassiske sangskriverdyder. Lissie startede nemlig sin musikalske løbebane allerede som ni-årig, hvor hun fik hovedrollen i en af produktion af "Annie", som spillede 80 aftener. Senere blev hun en ballademager, som farvede sit hår med blæk og blev smidt ud af skolen for at spytte på sin lærer. Efter at have ladet sig drive mellem steder som Colorado, Tennessee, London, Paris og Los Angeles, studier af fotografi, geologi og antropologi og jobs som honningsælger og vært for sangskriveraftener har hun slået sig nogenlunde til ro i flækken Ojai i Californien.

    - Alle de hér ting gør jeg uden at tænke så meget over det, siger hun.

    - Så meget af min proces har været uheld. Baseret på instinkter og derfor naturlige. Selv i fotosessions gider jeg ikke have concealer på. Jeg gider ikke ligne én, der har malet sit ansigt, for alt, jeg gør, skal føles naturligt. Det skal betyde noget for mig, og det betyder ingenting, hvis det er unaturligt. 

    10.03.2011

    Fallulah nummer ét i dansk radio

    "I Lay My Head" skød det hele i gang som P3's Uundgåelige i 2009, og "Bridges" fulgte siden op med at være den mest spillede sang på P3 i 2010. Derfor var hun også den oplagte vinder af den prestigefyldte P3 Prisen.

    I horisonten venter en optræden ved finalen af X Factor i Parken 25. marts samt hele tre koncerter i Koncerthusets Studie 2 i april, hvoraf de to allerede er udsolgt.

    Fallulah kom for alvor på musikdanmarks læber, da "The Black Cat Neighbourhood" så dagens lys i februar 2010 til stående applaus fra en samlet anmelderskare. Det er netop blevet genudgivet med "Out of It" inkluderet. Ved udgivelsen hed det blandt andet:

    "... den mest lovende kvindelige debutant hørt ganske længe i dansk pop" i Information.

    "Fallulah bliver stor i 2010 - både herhjemme og forhåbentlig også internationalt" i Gaffa.

    "... efterlader et voldsomt imponerende indtryk. Nærmest en måben [...] Hold op hvor er talentet og potentialet stort" i Berlingske Tidende

    "... Fallulah viser, at popmusik sagtens kan slå sig i tøjret og samtidig sidde lige mellem ørerne ..." i Politiken. 

    10.03.2011

    The Vaccines skriver sang om dansk fotomodel

    Blandt gruppens sange finder man nemlig nummeret "Nørgaard", som er forsanger Justin Youngs sang om sit crush på den unge danske fotomodel Amanda Nørgaard. Sangen kan høres på nedenstående link og får også plads på gruppens debutalbum "What Did You Expect from The Vaccines?", der udkommer på mandag.

    http://www.mtv.dk/musik/artister/the-vaccines/videoer/norgaard-mtv-live-612598/

    Ved gruppens koncert fik man desuden smagsprøver på bassist Árni Hjörvars danskevner. Han har nemlig boet i Danmark gennem en længere periode og mestrer dele af sproget. The Vaccines gæster Danmark igen allerede den 12. juni hvor de spiller på Northside Festival i Århus.

    Den tempofyldte kvartet er et af forårets mest imødesete debutorkestre. De er suset ind i trendsætternes bevidsthed gennem det sidste halve år. De har blandt andet været udvalgt af BBC til deres toneangivende feature "Sound of 2011", og det populære musikblad Q har dem med i det deres beslægtede "New Faces of 2011".

    Ifølge de første anmeldelser af albummet lever de fulgt ud op til profetierne. Uncut kalder "What Did You Expect from The Vaccines?" for "umiddelbar og imponerende", Mojo kalder det en "åndeløst spændende debut", mens Q slår fast, at "der er mere end rigeligt til at retfærdiggøre deres status som talk of the town" og NME mener, at "The Vaccines gør det bedre, end noget andet ungt britisk band har gjort i årevis."´

    "It's not completely insane to regard this album as a British equivalent to The Strokes 'This Is It'"- NME

     "Immediate and impressive"- Uncut

     "It's youthful, ambitious and mesmerizingly catchy. But then,

    what else did you expect from the Vaccines?"- The Fly

     "...a breathlessly exciting debut"- Mojo

     "There's more than enough here to justify their talk-of-the-town status"- Q

      "...an unanticipated flash of brilliance from The Vaccines" - BBC 

    10.03.2011

    Ny Michael Jackson-video har premiere i dag

    Videoens fortælling cirkler om en ung kvinde, der ankommer til Hollywood fra lille by. Hun drømmer om at blive stjerne, og hendes historie repræsenterer det, alle kunstnere kæmper for.

    Den kan ses fra nu af på www.michaeljackson.com  

    "Hollywood Tonight" stammer fra albummet "Michael". Nummeret blev oprindeligt skrevet af Michael Jackson, Brad Buxer og Teddy Riley under arbejdet med "Invincible", men i 2007 hev han det frem fra arkiverne for at arbejde videre med det sammen med produceren Ron "Neff-U" Feemster.

    Wayne Isham er blandt de mest succesrige musikvideoinstruktører. Foruden samarbejdet med Jackson på "You Are Not Alone" har han lavet klassikere som "Enter Sandman" med Metallica, prisvinderen "Piece of Me" med Britney Spears, "Livin' La Vida Loca" med Ricky Martin, "Livin' on a Prayer" med Bon Jovi, "I Want It That Way" med Backstreet Boys, "Bye Bye Bye" med *NSync og "Miami" med Will Smith 

    09.03.2011

    Anne Dorte Michelsen begejstrer anmelderne

    Singlen "Mød Mig På Halvvejen" har med stor succes længe roteret på landets radiostationer, som en skjult kommentar til præcis den proces Chief 1 og Anne Dorte har været igennem, og deres overraskende samarbejde har gjort "Hvis Du Vidste" til en helt særlig dansk udgivelse, der i den grad har begejstret de danske anmeldere:

    "[...]det er længe siden, fastfrosne følelser og paralyserede parforhold har lydt så indbydende. Med i studiet har Anne Dorte nemlig inviteret producer Chief 1 [...] Og resultatet er en frisk, ny og organisk lyd, der helt naturligt hæver Anne Dortes stadig forførende melodier til et nyt niveau" (B.T., 4 stjerner)

    " [..] albummet holder højt niveau og melankolsk nerve" (Jyllands-Posten, 4 stjerner)

    "Anne Dorte Michelsen [...] er både stærk, sårbar og helt urørlig på samme tid. Ganske overraskende har den tidligere Rockers By Choice-bagmand Chief 1 siddet i producerstolen. Men det umage samarbejde fungerer [...]Det er både forfriskende og klædeligt at høre den velkendte stemme svæve livsaligt over den luftige produktion." (Politiken, 4 stjerner)

    "Med hjælp fra produceren Chief 1 er der kommet masser af krop i sangene, og Hvis Du Vidste materialiserer sig som et flot og modent popalbum. Sange og melodi finder formfuldendt sammen..." (Gaffa)

    Men det er ikke de eneste roser Anne Dorte Michelsen modtager i øjeblikket:  i anledning af kvindernes kampdag har KODA fundet frem til de 10 mest spillede danske kvindelige komponister de seneste fem år og Anne Dorte er at finde på en fornem fjerdeplads med numre som fx. "Jeg Har Lagt Mine Våben" og "Si' Du Ka' Li' Mig".

    Med sit stærke bagkatalog og altså nu også med "Hvis Du Vidste" cementerer Anne Dorte Michelsen dermed sin position i den øverste liga af kvindelige danske sangskrivere og sangerinder gennem tre årtier.

    Anne Dorte følger iøvrigt albumudgivelsen op med en turné, der starter d. 29. april i Amager Bio i København. 

    09.03.2011

    Rockhunden glammer: AC/DC udgiver koncertoptagelse

    Derfor har det været længe ventet, at gruppen dokumenterede deres præstation, som vel at mærke kom efter 13 års fravær. Og det sker nu med udgivelsen af "AC/DC Live At Rive Plate", som er optaget over tre aftener i Buenos Aires med 32 HD-kameraer. Foruden den 110 minutter lange koncertoptagelse rummer dvd'en en tur bag scenerne til forberedelserne af de ekstravagante shows, som inkluderer et tog, en kæmpe oppustelig dukke og selvfølgelig klokke og kanoner.

    Koncerten udkommer 9. maj på dvd og blu-ray, men en af de nærmeste dage offentliggøres en trailer for udgivelsen til dem der ikke kan vente.

    Black Ice World Tour fulgte op på gruppens album "Black Ice", som gik nummer ét i 31 lande. AC/DC har i den forbindelse spillet to gange i Danmark - først i Parken i juni 2009, siden i Horsens i juni 2011. Begge koncerter blev udsolgt på få minutter og fik topkarakterer af en samlet kritikerskare.

    Herhjemme venter nu en decideret AC/DC-hyldest. Det sker, når en række danske sangerinder tolker gruppens sange ved We Proudly Present AC/DC 18. marts i Copenhagen Jazzhouse. Senest er Marie Carmen Koppel blevet tilføjet programmet. 

    04.03.2011

    ”De Eneste To” laver laver musikfilm med Michael Noer

     Michael Noer siger:

    Jeg ville gerne lave en musikfilm, som hvis Jørgen Leth var blevet i Århus. En kærligheds erklæring til Jylland, et fast blik og store bryster. Blod og villaveje.


    Fotografen Casper Dalhoff og jeg var fra starten fast besluttet på at filmen skulle have et dokumentarisk udtryk, at vi ville filme mennesker i deres egne omgivelser, indfange dem så vidt muligt, helt naturligt, en af dem enda helt au naturel. Musikken blev vores røde tråd, det dejlige ved musikfilm som genre - musikken er historien, der er intet plot, ingen vendepunkter, men blot en masse liv fra Jylland. Det er ikke en historie du skal se, det er en musikfilm.



    De Eneste To (Simon Kvamm & Peter Sommer) om musikfilmen:

    Filmen handler umiddelbart ikke så meget om os. Men om de tilrettelagte filtre vi, og vel egentlig en del mennesker, ser omgivelserne igennem. I det her tilfælde kunne man kalde dem vores sanges forskellige grundplanstegninger. Ud fra hvilke Michael Noer har opbygget sine underligt virkelige hverdagstableauer. Nogle af idéerne er tyste og egentligt uforløste. Andre er spekulerende, ekspanderende til det drømmende. Enkelte er voldsomt selvsikre og pumpende af liv og lyst. Som hverdagsdruk på et drengeværelse. Alle sammen rummer en tone af NOGET, der har noget i klemme...Ikke en speciel østjysk grundtone. Men også vores grundtone skildret af en ven fra Esbjerg, der hedder Michael Noer. Han går som en slagter, ser ud som en forfatter og fortsætter der hvor andres hjerter holder op. Og vi er svært stolte af hans nærvær.



    Østjylland Dreaming vises 1 dag i 1 biograf i Danmark. Det er Ry Bio i hjertet af Østjylland, der har sagt ja til at være premiere biograf, og de viser filmen 5 gange onsdag d. 16. Marts. Første gang klokken 17.00 og så hver time frem til 21.00 Der er gratis adgang til alle forestillinger, og billetterne kan bestilles via Ry biografs online bestilling: www.rybiograf.dk

    Hver forestilling præsenteres af de medvirkende i filmen og efter filmen spiller Simon & Peter 3 sange for gæsterne .  Den lokale pølsemand har lovet at rulle op foran Ry biograf denne dag og der vil også være mulighed for at nyde en afkølet øl. 

    03.03.2011

    Thomas Ring skriver X Factor-historie

    Én af dem, som har fulgt både X Factor-sejren og den ét år lange albumproces, er Pernille Rosendahl.  

    - Han er meget unik i X Factor-sammenhæng, fordi han er helt sin egen. Han har et grund-DNA, som han ikke har slækket på, og han har brugt blod, sved og tårer for at få sig selv ned i albummets riller. Han har lavet et smukt og personligt album, hvor man fornemmer hans tilstedeværelse og person i alle hjørner. Og det er noget af det sværeste, når man debuterer: At give lytteren et billede af, hvem man er, siger Pernille Rosendahl.

    "Wrong Side of the Daylight" rummer i alt 11 numre, som Thomas har skrevet gennem de seneste år. De vrimler med personer, scener og følelser fra hans eget liv, og han cirkler omkring det helt jordnære og genkendelige. Første single, "Break the Silence", havde premiere live i X Factor i februar og bliver nu flittigt spillet på landets radiostationer. Til maj tager Thomas Ring og bandet hul på deres første soloturné, som bringer dem gennem landes fire største byer. 

    03.03.2011

    KATO får Grøn Koncert til at danse

    Kato er den første klub-dj nogensinde, der får sin egen plads i programmet ved Grøn Koncert, når man ser bort fra, at Funkstar De Luxe havde et gæstespot i 2000.

    "Det gør mig enormt stolt. Jeg har oplevet meget godt det seneste år, men da jeg hørte, at Grøn Koncert ville booke mig, stoppede jeg op og rankede ryggen. Det er virkelig en blå- eller grøn-stempling af min musik," griner han.

    Kato udgiver den 4. april albummet "Discolized 2.0". Det er en luksusudgave af sidste års debut "Discolized". Hans seneste fire singler har samlet solgt flere end 150.000 eksemplarer. "Turn The Light Off", feat. Jon har også været et hit i Sverige, ligget nummer et i Rusland og er netop udkommet i Tyskland. Her topper musikvideoen den vigtige tv-kanal Vivas Club Chart.

    Kato er nomineret til otte priser ved Danish DeeJay Awards. Det er ny rekord.       

    Inden Kato rammer Grøn Koncert, vil man kunne opleve ham på en spillestedsturné i april, hvor han på skift vil få selskab af nogle af de vokalister, han samarbejdet med, bl.a. Jon Nørgaard, Ida Corr, Johnson, USO og Camille Jones.

    Grøn Koncert foregår fra 14. til 24.juli. Se mere: www.groenkoncert.dk 

    03.03.2011

    Hampenberg, Brown og Yepha er for rock'n'roll til TV



    Torsdag den 3. marts er der premieren kl. 22.00 på Voice TV. Derudover kan du få stillet din nysgerrighed hver eneste aften kl. 22.00 i den efterfølgende uge fra mandag den 7. marts til søndag den 13. marts på selvsamme tv-kanal.

    De 3 drenge debuterede sammen sidste år med 'Skub Til Taget' der med et salg på knap 40.000 downloads blev et af årets største hits. Den nye single 'Det Stikker Helt Af' er hentet fra Morten Hampenberg & Alexander Browns nye mix-album der udkom 21. februar.

     


















    Se teaser her: http://www.youtube.com/watch?v=hOXJ33IRLJk 

    02.03.2011

    MGMT, Broken Bells og Beth Ditto udgiver EP’er

    Ugen efter, 15, marts, følger psychstjernerne i MGMT op med det tre numre lange udspil "Congratulations Remixes". Som titlen afslører, rummer det remixes fra gruppens seneste, roste udspil "Congratulations", og de udvalgte sange er titelnummeret, den episke "Siberean Breaks" og den fyrige "Brian Eno". Kunstnerne bag de nye versioner tilhører alle cremen inden for produktion og remix. Vi har nemlig at gøre med Ed Banger All Stars, tyrkiske Erol Alkan og japanske Cornelius.

    Endelig bider Broken Bells fra sig med en række mere støjende numre, som bliver samlet på "Meyrin Fields EP". Udspillet består af fire numre, hvoraf de tre ikke har været udgivet før. Numrene blev indspillet, da superproduceren Danger Mouse og The Shins-frontmanden James Mercer kreerede deres fælles album "Broken Bells", men de passede ikke ind det afdæmpede og helstøbte univers, der prægede resten af debuten. Dermed er der altså ikke tale om outtakes, men numre indspillet med duoens skyhøje ambitioner inden for både sangskrivning og produktion. "Meyrin Fields EP" kommer 4. april både på cd, lp og digitalt. 

    01.03.2011

    Attitude i spandevis på ny Willow-single

    Popfænomenet har heller ingen grund til at sætte sit lys under en skæppe, for hun har været som skudt ud af en kanon, siden hun debuterede med "Whip My Hair" sidste år. Nummeret solgte platin i både USA og Australien, og i skrivende stund er videoen blevet set mere end 43 millioner gange - alene på Willows officielle YouTube-kanal.

    Den unge dame magter også både dans, sang og rap, så det er rimelig tydeligt, at det er et stortalent, Jay-Z har hentet til sit nye pladeselskab Roc Nation, der samarbejder med Sony Music.

    "21st Century Girl" er produceret af Twin & Alke og skrevet af Joacim Persson, Niclas Molinder, Johan Alkenas, Drew Ryan Scott og Omarr Rambert. Om hjørnet venter en ny opsigtsvækkende video kreeret af Rich Lee, der bare inden for det sidste år har lavet videoer for Eminem, Black Eyed Peas, Michael Bublé og Natasha Bedingfield.

    I løbet af marts turnerer Willow i England med Justin Bieber. 

    25.02.2011

    Alle elsker Fallulah

    25.02.2011

    Turboweekend går guld

    - Det har været små skridt hele vejen, og det her er endnu en gulerod. Det passer os godt, for vi kan vise, at du ikke behøver overnight success for at slå igennem. Vi tror også, at det er symptom på en anden form for langtidsholdbarhed, siger forsanger Silas Bjerregaard.

    Af andre gulerødder fra de seneste måneder finder man en P3 Pris i kategorien P3 Gennembruddet og en Gaffa Pris i kategorien Årets Danske Hit for "Trouble Is". Foran gruppen ligger en omfangsrig turné, der blandt andet byder på to koncerter i Store Vega i København - hvoraf den ene allerede er udsolgt.

    - Vi elsker at spille live. Vi har det sjovt på scenen, og det kan folk mærke. Du kommer langt med at insistere på at fyre den af, siger bassist Morten Køie.

    Sidste år var bandet hovednavn på SPOT Festival og optrådte også i proppede telte ved både Roskilde Festival og Danmarks Smukkeste Festival.

    Gennemslagskraften har væltet dørene til udlandet, hvor prominente navne som den hollandske dj-stjerne Tiësto og den engelske dubstep-yndling Joker hver især har remixet kæmpehittet "Trouble Is". Desuden er gruppen kommet i hus hos det engelske managementbureau SuperVision, som også har Franz Ferdinand, Kaiser Chiefs og Crystal Castles i stald.

    Midt i det hele har gruppen endvidere fundet rum til at kreere den gratis EP "Bound", som kom i efteråret og rummede samarbejder med bl.a. New Young Pony Club, Efterklang, Slaraffenland og Quadron. 

    24.02.2011

    Foo Fighters klar med cover og single

    "Wasting Light" lander 11. april og bliver gruppens syvende album, og coveret kan ses til venstre. Første single er "Rope", der netop er lagt op på bandets hjemmeside http://rope.foofighters.com/ Oven i har gruppen sluppet det hidsige nummer "White Limo", hvis video er optaget med et godt gammeldags VHS-kamera og har Motörheads Lemmy i rollen som limousinechauffør.

    Videoen kan ses hér:
    http://www.youtube.com/watch?v=ebJ2brErERQ

    Albummet følger op på "Echoes, Silence, Patience & Grace" fra 2007. Det gik nummer ét i blandt andet England og sikrede gruppen to Grammys i kategorierne "Best Rock Album" og "Best Rock Performance" foruden to Brit Awards i kategorierne "International Band" og "International Album". 21. juni besøger Foo Fighters Danmark ved en koncert på Refshaleøen 

    23.02.2011

    Anne Dorte Michelsen røber hemmeligheder

    - Det er følelser af både tvivl og uro men også af glæde og længsel, som kan ligge og ulme i baggrunden, mens vi rutineret afvikler hverdagens mange gøremål. Det  er dén slags tanker, som rammer mig, når jeg står der en forårsmorgen med bilnøglen i hånden og pludselig mærker hjertet slå og får lyst til at skrige eller flytte til Australien eller bare kaste det hele fra mig. Alligevel fortsætter jeg, sætter mig ind, kører af sted og hengiver mig det liv, jeg har valgt, siger Anne Dorte Michelsen.

    Albummet kommer 7. marts og musikalsk er der også nye takter fra en af Danmarks mest respekterede og nysgerrige sangerinder. Frygten for tyngde og fylde i lyden er således smidt over bord og det blide og lidt forsigtige er blevet kantet af en mere moderne og temperamentsfuld produktion.

    - Jeg havde brug for mere punch, og mere dynamik og drama. Efter en lang periode med stille og akustisk musik, har jeg virkelig fået gennemlevet mit behov for at skralde alt væk, og komme helt ind til det blottede ord, så på mit nye album er jeg så vendt tilbage til noget mere kropsligt og fyldigt. Jeg har selv oplevet det som et stort spring, og i starten var det nærmest grænseoverskridende. Jeg blev meget overrasket over, at mine sange OGSÅ kunne lyde sådan, fortæller hun. 

    16.02.2011

    Morten Hampenberg & Alexander Brown er tilbage!

    Nu følger dj- og prodcerduoen op med mixalbummet "disco:wax presents Morten Hampenberg & Alexander Brown Cutbrook Flavour", der både indeholder deres egne bastunge floorfillers og nye produktioner fra prominente danske housenavne som Ronin, Aba & Simonsen, Ophelia og Aey Team, der alle er i stald hos Hampenberg & Browns pladeselskab Cutbrook Records.

    Albummet viser den alsidighed, som findes inden for dansk house og dance - en genre, der for alvor har fået fat i mainstream-publikummet.

    "Dance er det nye pop. Da jeg startede i midten af 90'erne, var det lidt en joke. Det er meget mere acceptabelt at høre dance i dag, hvor David Guetta og Medina ligger i toppen af hitlisterne," siger Morten Hampenberg. 

    Blandt albummets tracks er dj-duoens klubhits som 'Istanbul', 'Røgmaskine' og den eksplosive nye single 'Det Stikker Helt Af',

    hvor Yepha endnu en gang indtager mikrofonen med sit hæsblæsende flow. For står det til Morten Hampenberg & Alexander Brown, er festen ikke slut endnu. Den er faktisk kun lige begyndt. 

    15.02.2011

    Thomas Ring nød sit X Factor-comeback

    Resten af Thomas Rings sange bliver afsløret, når det fulde album kommer 7. marts. Det bærer titlen "Wrong Side of the Daylight", og den pladetitel stammer fra ét af Thomas Rings ældste numre. Det nåede ikke frem til pladen, men ordene skildrer fortsat Thomas Rings tidligere tøven ved at springe ud som sanger og sangskriver.

    - Jeg har altid drømt om, at mit første album skulle have den titel. For det er billedet på at sidde og føle, at man har noget at byde på, men har manglet modet til at dele det med andre, siger Thomas Ring.

    Albummet rummer 11 numre - ligesom den første cd, Thomas Ring købte: Counting Crows' "August & Everything After". Til foråret følger han udgivelsen op med sin første danmarksturné. Den begynder 11. maj på Skråen i Aalborg.

    - Jeg glæder mig helt vildt. Og man kan forvente, at vi både trykker til den, og at vi kommer tæt på. Energi og intimitet, siger Thomas Ring.

    Med sig rundt har Thomas Ring Rune Buhr på bas, Rune Kristensen på trommer, Søren Vestergaard på guitar og Thor Nissen på keyboard.

    Thomas Rings turnéplan:

    11. maj - Skråen, Aalborg.

    12. maj - Dexter, Odense.

    13. maj - V58, Århus.

    14. maj - Amager Bio, København. 

    15.02.2011

    AC/DC indtager Jazzhouse

    - Vi gør det af kærlighed til de legender, som har inspireret og fascineret generationer. Og jeg tror, alle involverede mærkede varmen og idérigdommen ved de første arrangementer, så jeg glæder mig helt vildt til at starte det op igen, siger idémanden bag konceptet, Johannes Dybkjær Andersson fra Sony Music.

    - Samtidig giver det danske kunstnere mulighed for at bryde med deres sædvanlige rammer. Det bliver taget til det yderste med en AC/DC-koncert kun med kvindelige fortolkere. Alt omkring det band, deres lyd, deres tekster, deres sceneshow med kanoner og storbarmede kvindedukker, skriger jo drengerøv.

    Foreløbig har Kirstine Stubbe Teglbjærg fra Blue Foundation samt Hannah Schneider, Emma Acs og Freja Loeb sagt ja til at deltage, og nye navne vil blive tilføjet inden for kort tid. Senere på foråret følger en We Proudly Present... Simon & Garfunkel, hvis lineup allerede tegner spændende.

    We Proudly Present... er foreløbig blevet afholdt fire gange, hvor henholdsvis Bob Dylan, Bruce Springsteen, Johnny Cash og Elvis Presley er blevet tolket. Blandt de tidligere optrædende finder man Cæcilie Norby, Nikolaj Nørlund, Aura, Claus Hempler, Kira Skov, Fallulah, Marie Fisker og frontfigurer fra orkestre som Turboweekend, Oh No Ono, The Floor Is Made of Lava, Figurines, I Got You On Tape og The Kissaway Trail. 

    14.02.2011

    X Factor-finalister får plads på musikskole

    - På Oure blev jeg presset ud på dybt vand, men med livredder, siger Daniel Vengsgaard.

    - Så i dag står jeg stærkere som sanger, performer og sangskriver. Jeg ved, hvor jeg hører til i musikken, jeg ved, hvad jeg står for, og hvem jeg er som kunstner. Med min baggrund på Oure er jeg for alvor blevet rustet til at være solist, og nu lever jeg af at spille professionelt.

    Hos både DR og Sony Music er der glæde over, at aftalen med Oure fortsætter.

    - Jeg er enormt glad for, at vores deltagere får mulighed for at udvikle sig både musikalsk og som mennesker. Vi synes, det er en god måde at sige tak til vores deltagere på, og det giver dem et fint udgangspunkt for at komme videre med deres musikalske karrierer, siger DR's underholdningschef, Jan Lagermand Lundme.

    Bag idéen til musiklinjen i Oure står blandt andre Kasper Eistrup fra Kashmir, og blandt underviserne finder man navne som Claus Hempler, Marie Frank og lydteknikeren Mario McNulty, som har arbejdet med David Bowie, Rufus Wainwright, Ziggy Marley og Philip Glass.

    Skolerne I Oure huser foruden musikelever også sportstalenter. Håndboldheltene Mikkel Hansen og Niklas Landin samt fodboldspillerne Mads Junker og Kasper Schmeichel har tidligere været elever i Oure. 

    11.02.2011

    Download alle X Factor-optrædener

    Underholdningschef fra DR, Jan Lagermand Lundme, er selvsagt tilfreds med aftalen:

    • - Aftalen betyder, at seerne nu får mulighed for at genhøre den magi, de oplever under live-showene.


    Ud over at give seerne denne ekstra mulighed, afspejler aftalen i lige så høj grad ønsket om at hjælpe deltagerne med at etablere en musikalsk levevej, når X Factor 2011 er overstået:
    •  - Vi har et stort ønske om, at give vores deltagere det bedst mulige afsæt for en musikalsk karriere, når X Factor-programmerne slutter. Det tror vi blandt andet, vi kan hjælpe med ved at gøre deltagernes optrædender tilgængelig for downloads - også efter X Factor slutter, siger Jan Lagermand Lundme.


    Med etableringen af X Factor musik-downloads er der således åbnet op for, at de ni live-show deltageres præstationer i programmet efterfølgende kan blive til regulære hits. Numrene vil kunne forudbestilles på www.finalisterne.dk under udsendelserne efter de har været fremført. De koster 6 kr. pr. sang og bliver tilgængelige dagen efter, altså om lørdagen. 

    10.02.2011

    Veto-medlemmer smelter sammen i spejlvideo

    Videoen får premiere den 10. februar - tjek den på http://www.vetonet.dk/thisisnot/

    "Everything Is Amplified" kommer 28. februar, men allerede 25. februar fejrer bandet udgivelsen med en koncert i Stærekassen i København, hvor blot 250 mennesker bliver lukket ind. Billetter til den begivenhed kan købes via Billetlugen.

    Albummet har netop fået sit artwork offentliggjort, som er skabt af kunstgruppen Bemerk, der har sit udgangspunkt i netop videoen "This Is Not".

    Det er Vetos tredje udspil og følger op på "Crushing Digits" fra 2008. "This Is Not" har allerede været Ugens Uundgåelige på P3, hvilket var endnu en understregning af Vetos status som et af de mest populære og anerkendte danske bands i dette årtusind. En status, som løbende er blevet illustreret af priser som P3 Guld i 2008 og en Danish Music Award i 2009 i kategorien 'Årets Danske Gruppe' og hele 4 Gaffa Priser i 2009.

    I forlængelse af albummet drager gruppen på en turné, der begynder i Århus 24. marts - aktuelle datoer findes på www.vetonet.dk

    07.02.2011

    Thomas Ring bryder stilheden

    "Break the Silence" rammer første gang publikums ører ved X Factor-showet fredag d. 11. februar, hvor han optræder live. Herefter bliver det sat til salg digitalt.

    - Det er et popmusik med et ekstra lag under, afslører Thomas Ring.

    - Den har et håndspillet klaverstykke, som viser, at vi har arbejdet organisk, men der er også nogle elektroniske momenter, der giver mere smæk på. Og så er det en fortælling. Det kommer til at kendetegne store dele af pladen.

    Thomas Ring er den første X Factor-vinder, der har skrevet sit materiale, og hele albummet lander 7. Marts, og kommer til at indeholde 11 numre.

    Siden sin sejr ved sidste års X Factor har han - foruden albumarbejdet - passet sit job som lærer på Hellerup Skole og optrådt på en række festivaler. 

    03.02.2011

    Camille Jones folder sig ud i hed videov

    - Jeg er som resten af hendes publikum betaget af alt det, hun kan og står for. Hendes skønhed er indiskutabel. Hendes udstråling er lige dele power og sårbarhed. Hendes musikalitet, integritet og viljestyrke er enestående. Videoen til The Streets er min lille hyldest til Camille. Respekt er ikke et fyldestgørende ord for det, jeg føler for hende, siger Maya Albana.

    Bag koreografien står den internationalt anerkendte danske koreograf Toniah Pedersen. Hun har tidligere arbejdet med blandt andre Mary J. Blige, Sugababes og Lenny Kravitz.

    Nummeret "The Streets" stammer fra Jones' kommende album "Did I Say I Love You". Det udkommer 21. februar og hér holder hun fast i sin kærlighed til den klubmusik, som har gjort hende til et kendt navn i hele Europa.

    "Did I Say I Love You" følger op på "Barking Up the Wrong Tree" fra 2008, som blandt andet førte til nomineringer ved Danish Music Awards og P3 Guld.

    Se billederne fra videoen og lyt til en smagsprøve på "The Streets" her:

    http://www.youtube.com/watch?v=gHXi9b-ZWWU 

    03.02.2011

    Veto åbner lyd og lyrik på nyt album

    - Vi er nået til et punkt, hvor vi giver os plads til at lege mere, hvorimod vi tidligere har været meget strukturerede og systematiske. Så der er højere til loftet og mere knald på kor og rumklang på pladen. Det hele er uden filter, og det har været rart for os at mærke, at musik ikke altid skal tænkes, siger forsanger Troels Abrahamsen.

    Samtidig træder gruppen i karakter som skarpe verdensbeskuere og leverer det mest samfundsengagerede udspil til dato. Det er signaleret allerede i titlen, som er snuppet fra en tale, den berømte amerikanske komiker, John Stewart, holdt ved et af hans "Rally to Restore Sanity" i USA: "When everything is amplified, we hear nothing".

    Bandet har allerede sendt første smagsprøve ud i form af singlen "This Is Not", der fra første uge satte radiodagsordenen ved at være Ugens Uundgåelige på P3. Det var en cementering af Vetos status som et af de mest populære og anerkendte danske bands i dette årtusind. En status, som løbende er blevet understreget via et væld af priser såsom P3 Guld i 2008 og en Danish Music Award i 2009 i kategorien 'Årets Danske Gruppe'. 

    28.01.2011

    Susan Boyle har solgt 14 millioner album på 14 måneder

    - Og jeg kan slet ikke vente med at komme tilbage i studiet eller med at komme i gang med alle de andre spændende projekter, 2011 bringer.

    Talentshowsguruen over dem alle, Simon Cowell, har bakket op om 49-årige Boyle fra første færd og udtrykker på ny begejstring:

    - Jeg er så glad på Susans vegne. Hun er blandt de kunstnere, jeg har arbejdet med, som fortjener det mest. 14 millioner albums på 14 måneder er et utroligt tal, men når det kommer til Susan er der ikke noget, som kan overraske mig, siger han.

    Susan Boyles karriere har fra begyndelsen af sin karriere taget den ene rekord efter den anden. Hendes debutalbum er det mest forudbestilte i Amazon.coms historie, det gik nummer ét i 21 lande og gjorde Susan Boyle til den hurtigst sælgende debutant på verdensplan nogensinde. Samtidig var klippet med Boyles audition i "Britain's Got Talent" mest sete YouTube-klip i 2009 - det har for længst rundet 500 millioner views. 

    27.01.2011

    The Strokes bryder fem års stilhed

    Udspillet er det første fra The Strokes siden "First Impressions of Earth" fra 2006. I mellemtiden har medlemmerne haft travlt med side- og soloprojekter, hvor den halvt danske frontmand Julian Casablancas har markeret sig tydeligst med det roste album "Phrazes for the Young" fra 2009. Herpå fandt man blandt andet "11th Dimension", som var P3's Ugens Uundgåelige.

    The Strokes kanonerede sig første gang ind i alle rockelskeres bevidsthed i 2001, hvor de udgav den epokegørende "Is This It". Albummet er kåret til både 00'ernes bedste album af såvel engelske NME som danske Soundvenue - sidstnævnte havde det også øverst på deres liste over de vigtigste debutplader gennem de sidste 20 år.

    Bandet har spillet i Danmark to gange: I en udsolgt K.B. Hallen i 2003 og på Roskilde Festivals Orange Scene i 2006. 

    25.01.2011

    Nyt album og ny start for Anne Dorte Michelsen

    På albummet, der kommer 7. marts, har Anne Dorte Michelsen taget et opgør med sin egen afholdenhed over for fylde og tyngde og det blide og lidt forsigtige er blevet kantet af en mere moderne og temperamentsfuld produktion. Hun har tilmed - meget mod sine vaner - indledt et samarbejde med én, hun ikke kendte, nemlig produceren Chief 1.

    - Jeg havde brug for mere punch, og mere dynamik og drama. Efter en lang periode med stille og akustisk musik, har jeg virkelig fået gennemlevet mit behov for at skralde alt væk, og komme helt ind til det blottede ord, så på mit nye album er jeg så vendt tilbage til noget mere kropsligt og fyldigt. Jeg har selv oplevet det som et stort spring, og i starten var det nærmest grænseoverskridende. Jeg blev meget overrasket over, at mine sange OGSÅ kunne lyde sådan, fortæller hun.

    Det gælder blandt andet singlen "Mød Mig På Halvvejen", en sang om at forsone sig med hinandens forskellighed, og overvinde den frygt der kan skille mennesker ad. Et tilbagevendende tema i mange af Anne Dorte Michelsens sange.

    - Mit udgangspunkt er altid mit eget liv, og jeg er ikke bange for at være banal. Men der skal ligge noget bag. Noget man som sangskriver ikke altid selv ved, hvad er. De gode sange er dem, du ikke selv helt er klar over, hvad handler om. Dem der griber fat i det ubevidste, som skrives med hele kroppen, og derfor er klogere end din egen snusfornuft og det begrænsede overblik, man tit har, når det gælder ens egne følelser, siger hun. 

    21.01.2011

    Chris Norman tager på tidsrejse

    "Time Traveller" rummer et udvalg af Normans egne favoritter fra 60'erne, 70'erne, 80'erne, 90'erne og 00'erne. Og der har været rigeligt at vælge imellem, for som barn af en kunstnerfamilie har musik fyldt det meste af Normans liv.

    - Jeg har villet vælge fra alle epoker af mine år som musiker. Ikke bare gamle numre, men også nutidige. Så hovedkriteriet har været 'Elsker jeg den hér?', og derfor er det blevet en samling sange, som, jeg synes, er enestående på hver deres måde, fortæller Chris Norman.

    Normans egen karriere startede, da han selv stod på scenen som treårig i et show, hans forældre optrådte i, og den første guitar fik han som 7-årig. Inspireret først af Little Richard og Buddy Holly og siden The Beatles og Bob Dylan begyndte han som teenager at skrive sine egne sange.

    Med Smokie blev han frontmand i et af de største rockbands gennem 1970'erne og 1980'erne, og gruppens signatur var meget præget af hans ru, men behagelige vokal. Siden er fulgt en succesrig solokarriere, som stadig bringer ham højt på hitlisterne i blandt andet Tyskland og Skandinavien.

    "Time Traveller" er indspillet i Danmark med danske Chief 1 i producerstolen og udkommer 7. februar. 

    20.01.2011

    Hold øje med The Vaccines i 2011

    Også i Danmark er The Vaccines blevet taget godt imod, og Danmarks Radios P3 valgte således at de unge englændere skulle være årets sidste "Uundgåelige", og dermed var "Post Break-Up Sex" det mest spillede nummer i den sidste uge af 2010.

    Ikke overraskende spiller de allerede udsolgte koncerter i hjemlandet, og én af de koncerter fik for nyligt fire ud af fem stjerner i det store dagblad, The Guardian - selv om de kun spillede i små 25 minutter. I Danmark bliver der mulighed for at høre det lovende orkester på Lille Vega allerede d. 28. februar, mens deres debutalbum "What Did You Expect From The Vaccines?" ser dagens lys d. 21. marts.



    "Blow It Up is further affirmation of this band's hit-making abilities" - Music Week

    "The Vaccines 'If You Wanna' is like some long lost pop gem but instead heralds something new & exciting... - Zane Lowe

    "The Vaccines are your latest indie rock sensations - no contest"- NME 

    19.01.2011

    Chris de Burgh sigter højt med konceptalbum

    "Moonfleet & Other Stories" fletter nemlig sange og musikstykker sammen med fortællinger, så alt udgør ét hele. Og kernen i det knap 50 minutter lange stykke er J. Meade Falkners roman "Måneskibet" fra 1898, der i generationer har været blandt de mest elskede bøger hos børn og unge.

    Den fortæller historien om skattejagt, smugleri og venskab i 1700-tallet, men de Burgh væver også historier om Leonardo da Vinci, krig, en skytsengel, Iran samt en novelle af Oscar Wilde ind.

    Det har stillet krav til den musikalske variation, så mellem de Burghs tidløse pop- og rocksange finder man både klassisk, folk, middelalderpassager, salmesang og sågar sækkepibe.

    Siden sit gennembrud i midten i 1980'erne med blandt andet "Lady in Red" har de Burghs albums haft fast plads øverst på hitlisterne. Senest med "Footsteps" fra 2008, hvor han tolkede han en række numre, som har påvirket ham gennem årene. Det gav ham top 10-placeringer i både England og Tyskland, mens han i Danmark strøg op på en 12.-plads på albumhitlisten. 

    18.01.2011

    Glasvegas knuser hjerter til april

    Desuden stiller Glasvegas med et nyt skandinavisk ansigt. Svenske Jonna Löfgren er nemlig kommet med på trommer, efter Caroline McKay søgte andre udfordringer. "I want a drummer, I want a woman, I want her to be Swedish," sagde guitaristen Rab Allan angiveligt og dermed er hans ønske blevet opfyldt.  

    Debuten "Glasvegas" fra efteråret 2008 var en kritikerfavorit både i ind- og udland. Den kastede blandt andet en nominering af sig til den prestigefyldte Mercury Prize, mens den i Danmark modtog seks stjerner fra Gaffa og fem stjerner fra blandt andet Politiken og Berlingske Tidende.

    Gruppen har optrådt i Danmark adskillige gange, først til en meget omtalt koncert i Lille Vega, som skabte kontroverser mellem danske og svenske anmeldere, og senest på Roskilde Festival 2009 i et proppet Arena-telt. Mange ønsker sig da også at det nu veletablerede og verdenskendte orkester finder vej til Danmark igen i år.  

    18.01.2011

    Sony Music sparker 2011 i gang med Britney, Strokes, Foo Fighters, m.fl

    I en anden, men ligeså populær boldgade, finder vi Avril Lavigne. Den canadiske punktøs lover en mere organisk rocklyd på albummet "Goodbye Lullaby", som lander i Danmark 7. marts. Det bliver det fjerde i en karriere, som har taget hende fra sejr til sejr siden gennembruddet med hittet "Sk8r Boi". Hendes to albums er gået direkte nummer ét i USA, mens hun herhjemme optrådte i en komplet udsolgt KB Hallen i 2008.

    Derudover er verdens største kvindelige popstjerne også tilbage. Britney Spears' nye single "Hold It Against Me" havde verdenspremiere i denne uge og modtagelsen på radio og hos fans har været intet mindre end enestående. Nummeret ligger allerede nr. 1 på iTunes' singlehitliste i hele 15 lande - herunder Danmark. "Hold It Against Me" er første forsmag på det kommende album, som kommer til marts. Det bliver det syvende i karrieren for den nu 29-årige amerikaner.

    Helt dertil er briterne i The Vaccines ikke nået endnu, men de lægger i ovnen til at blive ét af 2011's varme indierocknavne. I hjemlandet er allerede udråbt til det nye håb af så vægtige medier som BBC og Q. Deres første udspil kommer i 21. marts, men allerede 28. februar besøger de landet for at spille koncert i Lille Vega. Avisen The Guardian tjekkede for nyligt deres liveform og gav bandet fire ud af fem stjerner.

    Og når vi nu er ved rocken, skal det da nævnes, at foråret også kommer til at byde på udgivelser fra Foo Fighters, The Strokes og Glasvegas. Hvornår det bliver, og hvad det bliver, kommer der informationer om snarest muligt. Ventetiden kan slås ihjel med én af de mange koncerter, som Sony Music-kunstnere trakterer os med. Se kalenderen nedenfor:

    SONY MUSIC KONCERTKALENDER
    17/1 J.Cole - Lille Vega, København
    29/1 New Politics - Lille Vega, København
    4/2 The Script - Store Vega, København (udsolgt)
    19/2 Band of Horses - Tap 1, København
    20/2 Melissa Horn - Koncerthuset, Århus
    22/2 Melissa Horn - Kulturværftet, Helsingør
    23/2 Melissa Horn - Posten, Odense
    24/2 Melissa Horn - Tobakken, Esbjerg
    25/2 Melissa Horn - Skråen, Ålborg
    27/2 Melissa Horn - Train, Århus
    28/2 The Vaccines - Lille Vega, København
    1/3   Mike Posner - Lille Vega, København
    1/3   Miike Snow - Voxhall, Århus
    2/3   Miike Snow - Store Vega, København
    3/3   Hurts - Store Vega, København
    14/3 Sara Bareilles - Store Vega, København
    21/3 Slayer - SCC, Århus
    22/3 Lissie - Lille Vega, København
    25/3 Hansi Hinterseer - Forum, Horsens
    26/3 Hansi Hinterseer - Ballerup Superarena
    27/3 Hansi Hinterseer -  Gigantium Ålborg
    28/3 Hansi Hinterseer -  Stadium Arena Fyn
    7/5   Roger Waters - Parken, København
    9/5   Sade - Forum, København
    13/6 Roger Waters - MCH Multiarena, Herning
    18/6 Joe Cocker - Amfiscenen, Kolding 

    18.01.2011

    Fallulah er i vælten efter P3-sejr

    Torsdag kan man se Fallulah optræde i Go' Morgen Danmark på TV2, inden hun drager på turné i Tyskland. Herefter vender hun hjem for at stå på scenen ved Danmarksindsamlingen den 29. januar, så venter den centrale norske festival, by:larm, og til april har hun sin egen koncert i Koncerthuset.

    Fallulah kom for alvor på musikdanmarks læber, da "The Black Cat Neighbourhood" så dagens lys i februar 2010 til stående applaus fra en samlet anmelderskare. Det hed blandt andet:

    "... den mest lovende kvindelige debutant hørt ganske længe i dansk pop" i Information.
    "Fallulah bliver stor i 2010 - både herhjemme og forhåbentlig også internationalt" i Gaffa.
    "... efterlader et voldsomt imponerende indtryk. Nærmest en måben [...] Hold op hvor er talentet og potentialet stort" i Berlingske Tidende
    "... Fallulah viser, at popmusik sagtens kan slå sig i tøjret og samtidig sidde lige mellem ørerne ..." i Politiken. 

    13.01.2011

    Fallulah udsender sin succesdebut i ny version

    - Jeg er sindssygt glad for alle de ting, der er sket, og jeg håber, det leder frem mod et endnu vildere 2011. For det har været fantastisk at se, at pladen har haft så lang levetid, og min mission er bare at blive ved med at udbrede musikken til endnu flere mennesker, siger Fallulah.

    "The Black Cat Neighbourhood" så første gang dagens lys i februar til stående applaus fra en samlet anmelderskare. Det hed blandt andet:

    "... den mest lovende kvindelige debutant hørt ganske længe i dansk pop" i Information.
    "Fallulah bliver stor i 2010 - både herhjemme og forhåbentlig også internationalt" i Gaffa.
    "... efterlader et voldsomt imponerende indtryk. Nærmest en måben [...] Hold op hvor er talentet og potentialet stort" i Berlingske Tidende
    "... Fallulah viser, at popmusik sagtens kan slå sig i tøjret og samtidig sidde lige mellem ørerne ..." i Politiken.

    Foruden numre som "Bridges" og "Out Of It" indeholder albummet også "I Lay My Head", der tidligere har været P3's Ugens Uundgåelige. 

    12.01.2011

    Ny Britney Spears-single slår rekorder

    "Hold It Against Me" er produceret af bl.a. Britneys trofaste væbner, Max Martin, der har haft en finger med i spillet på en lang række af hendes allerstørste hits - såsom "...Baby One More Time", "(You Drive Me) Crazy", "Oops!... I Did It Again", "Stronger", "Lucky", "I'm Not A Girl, Not Yet A Woman", "Overprotected" og "If U Seek Amy".

    "Hold It Against Me" er første forsmag på det kommende Britney Spears-album, som kommer til marts. Det bliver det syvende i karrieren for den nu 29-årige amerikaner.

    Siden hun satte sig på tronen som verdens popprinsesse i 1999, har hun været blandt klodens mest populære kunstnere og har allerede solgt 67 millioner albums. Fem af hendes foreløbigt seks udspil er gået direkte ind som nummer ét i USA, hvor hun også har haft ikke færre end 24 singler på top 40.