01.02.2010
Fallulah Klar med Ny single
Blandt forårets mest imødesete danske debuter finder vi Fallulah, hvis "The Black Cat Neighbourhood" udkommer på mandag - den 8. februar, hvor sangerinden selv fylder 25 år.
Som optakt har hun netop udsendt sin anden single "Bridges", der viser den kropslige og temperamentsfulde del af Fallulahs sangskrivning.
- Det var en leg at lave det nummer, og det er jo en drømmesituation. Det er lidt sådan indianer-møder-Enya-møder-hiphop, siger Fallulah.
Nummeret er allerede strøget ind på andenpladsen på Soundvenues hitliste, High 5.
Det følger op på singlen "I Lay My Head", som i efteråret var Ugens Uundgåelige på P3.

