Please install minimum flash player 7.0.0
Download at www.adobe.com

Aktuelle udgivelser

Alexandra Burke - Overcome
22.02.2010
Succesrig X Factor-vinder klar med album.

Én af de største X Factor-succeser lander nu i Danmark. For 21-årige Alexandra Burke udsender 22. februar albummet "Overcome", som har ligget nummer ét i hele syv uger i England - og som den danske X Factor-dommer, Soulshock, har bidraget til.

Titlen dækker over en fighter, som overkom at blive sorteret fra konkurrencen i 2005. Hun reagerede ved at tage kritikken til sig, øve sig og vende tilbage, da hun var helt klar til sejr. Det skete i 2008 - året, hvor der var flest tilmeldte til X Factor nogensinde.

Sejrssinglen, en tolkning af Leonard Cohens "Hallelujah", blev den bedst sælgende på 24 timer - rekorden tog hun fra X Factor-stjernen over dem alle, Leona Lewis. Næste rekord tog Alexandra, da hun som den første kvindelige solokunstner i England rundede en million solgte singler.

Singlen "Bad Boys", som er aktuel i Danmark, strøg også ind på førstepladsen i England, og Burke kronede værket med det fulde album "Overcome", som blev positivt modtaget af anmeldere fra blandt andet BBC, The Times og allmusic.com