X Factor-vinderen NEW:NAME udgiver vinder-EP

Søsterduoen NEW:NAME har haft travlt siden de overraskede alle og vandt X Factor-finalen d.1. april. Anilde og Azilda har nemlig arbejdet på deres EP har været i studiet musikproducerne Julian Bunetta og John Ryan – prominente navne, der blandt andet har skrevet sange til internationale stjerner som One Direction, John Legend og Jason Derulo

NEW:NAMEs debut-EP, TRUE STORY, samt deres nye single, ’Don’t You Wait,’ udgives d.20. maj.
Den niende sæson af X Factor blev vundet af søstrene Anilde på 22 og Azilda på 20, som med charme, varme og et stort musikalsk talent, sang sig ind i danskernes hjerter.

Først udgav de singlen ’Commitment Issues’, og med EP’en d.20. maj udkommer anden-singlen ’Don’t You Wait’, der er produceret af stjerneproducerne Julian Bunetta og John Ryan, der har skrevet sange til navne som One Direction, John Legend og Jason Derulo.

Om deres nye single, fortæller pigerne.

“Det har været SÅ fedt at arbejde på vores nye single. Den er festlig og har sin helt egen udstråling i forhold til det, vi før har arbejdet med. Derudover har den et fedt budskab; at gode ting ikke kun sker for dem som venter, men også for dem som griber chancen”.

Med anden-singlen følger en video – en video instrueret af Michael Sauer Christensen, der blandt andet har lavet videoer for Medina, Nik & Jay og Burhan G. De resterende numre på EP’en er produceret i samarbejde med den danske hitmager og producer Remee, som i øvrigt også fungerede som pigernes coach, da de var en del af X Factor. Der er altså et dygtigt hold af rutinerede kræfter i ryggen på den talentfulde søsterduo.

Om samarbejdet med NEW:NAME og den nye udgivelse, fortæller Remee.

“Istedet for at rushe en EP ud, der ikke holder niveauet, har vi valgt at lave en ordentlig indspilning af “Frit Land”. Og så har vi lavet en færdig version af Azildas egen “See Through You” –fortolkning. Og så er der de helt nye sange, som hver især har sine styrker og viser den enorme talentmasse vi har med at gøre.”

Anilde og Azildas kærlighed til musikken stammer fra deres far, som altid har påvirket pigerne musikalsk, og udgivelsen af debut-EP’en TRUE STORY er en drøm der går i opfyldelse for søstrene.

“Det er en længe ventet drøm, der går i opfyldelse. Vi er så glade for, at vi har fået chancen for at indspille og udgive noget af vores eget musik. Bare følelsen og oplevelsen af, at det man har arbejdet for, bliver en realitet. Det er noget af det største, vi har oplevet”.

Efter deres sejr i X Factor måtte pigerne skifte navn, fordi man fandt at navnet EMBRACE allerede var taget af det britiske band Embrace, der har udgivet 6 albums siden 1998. Rent juridisk er det ikke muligt med to artister af samme navn, og pigerne greb tingene humoristisk an, og fandt på deres nye navn NEW:NAME.

NEW:NAME er altså navnet, som kommer til at stå på plakaterne for pigernes koncerter over sommeren.

“Vi glæder os til at endelig at komme ud med EP’en, og at se folks reaktioner. Ikke mindst glæder vi os til, at spille numrene live”.

Kontakt Os

Hvis du gerne vil i kontakt med os, er du velkommen til at skrive til os her på siden. Vil du gerne i kontakt med specifikke afdelinger eller personer, kan du sende en mail til [email protected], som kan videresende din forespørgsel til rette vedkommende. Du kan også ringe til vores reception på tlf: 33 76 03 00

Vognmagergade 7, 6 - 1120 København, Denmark

Copyright © 2017 - 2019 Sony Music Entertainment. All Rights Reserved.

Send Us Feedback | Privacy Policy/Your Privacy Rights | Terms and Conditions | Why Music Matters